Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ekstreme oversvømmelser i Tyskland forårsager skader i millionklassen

Hele ugen har en række delstater i Midt- og Nordtyskland - specielt i og nord for det populære danske ferieområde, Harzen, været ramt af et kraftigt regnvejr, der har forårsaget ekstreme oversvømmelser. Regnvejret så ikke ud til at have nogen ende, men det er langt om længe holdt op fredag – nu venter skader i millionklassen, skriver Flensborg Avis.
Hele ugen har en række delstater i Midt- og Nordtyskland - specielt i og nord for det populære danske ferieområde, Harzen, været ramt af et kraftigt regnvejr, der har forårsaget ekstreme oversvømmelser. Regnvejret så ikke ud til at have nogen ende, men det er langt om længe holdt op fredag – nu venter skader i millionklassen, skriver Flensborg Avis.

Den tyske by Wolfenbüttel i delstaten Niedersachsen slog natten til fredag katastrofealarm på grund af det kraftige regnvejr, der har varet ved hele ugen i Tyskland. Her blev huse evakueret, og af sikkerhedsmæssige årsager blev der slukket for strømmen i flere boliger. Wolfenbüttel er kun én ud af flere tyske byer, der har slået katastrofealarm i denne uge på grund af det voldsomme vejr.

Især Nord- og Midttyskland er blevet hårdt ramt. De enorme mængder vand har oversvømmet veje og huse, selvom tusindvis af sandsække er blevet brugt i forsøg på at holde vandet ude. Træer er væltet, kloakdæksler er blevet løftet op af vandmasserne, og redningsfolk har sejlet rundt i oversvømmede gader i gummibåd.

Medarbejdere fra den tyske redningstjeneste DLRG sejler i en gummibåd i Harsleben i Sachsen-Anhalt torsdag. Foto: Klaus-Dietmar Gabbert/dpa.
Kloakdæksel i Goslar i Niedersachsen. Foto: Swen Pfˆrtner/dpa.
Kloakdæksel i Goslar i Niedersachsen. Foto: Swen Pfˆrtner/dpa.
En kvinde tømmer husfor vand efter oversvømmelse i Rhüden i Niedersachsen. Foto: Silas Stein/dpa.+
Sandsække i Hildesheim i Niedersachsen ved floden Innerste torsdag. Foto: Swen Pfˆrtner/dpa.
Et hus i Heinde i Niedersachsen. Foto: Peter Steffen/dpa.

Regnvejret ser endelig ud til at være stoppet fredag. Vandet strømmer lige nu mod Hannover ad floden Leine, hvor man forventer, at vandstanden når sit højeste i Niedersachsens hovedstad fredag aften.

Læs mere: Brandvæsen slår alarm efter oversvømmelse: Vandet stiger fortsat

Andre byer har startet oprydningsarbejdet, undersøgelse af og genopbygning af skaderne, der ser ud til at have en pris på millioner af euro.

Vand bliver pumpet væk i Wolfenbüttel. Foto: Swen Pfˆrtner/dpa.
Oversvømmelse ved en skole i Wolfenbüttel i Niedersachsen. Foto: Swen Pfˆrtner/dpa.

Borgmester beder om finansiel hjælp

Byen Goslar i Niedersachsen afbrød sin katastrofealarm natten til torsdag, efter at myndighederne slog alarm onsdag – især på grund af omfattende oversvømmelser i byens berømte Altstadt. Under alarmen hjalp hundredvis af frivillige til i gaderne og med at pumpe kældre fri for vand.

Selvom alarmen nu er afblæst, er mange gader og broer fortsat spærret af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor er der stadig mærkbare trafikale problemer i Harzen og omegn.

Imens er man begyndt på oprydningsarbejdet. Overborgmesteren i Goslar, Oliver Junk (CDU), beder om finansiel hjælp fra Niedersachsen til de ramte borgere. Oliver Junk talte onsdag om en pris på op mod en million euro til genopbygning efter oversvømmelserne. Uvejret var så voldsom, at alle veje ud og ind af Bad Harzburg for foden af Harz-bjergene var lukket torsdag på grund af vand på indfaldsvejene.

Alvorlige skader på universitet varer indtil vinter

Især universitet i byen Hildesheim i Niedersachsen er blevet hårdt ramt af skader grundet oversvømmelse. Her har vandmasserne forårsaget skader i millionklassen for universitetet alene. Ifølge en talsperson for universitetet vil de være påvirket af de kraftige skader indtil vinter.

Det er ikke kun universitetet i Hildesheim, der er ramt, men hele byen, hvor vandstanden falder langsommere end forventet.

Hildesheim er en af de tyske byer, som regnvejret er gået mest udover. Torsdag slog brandvæsnet alarm, fordi vandet blev ved med at stige, selvom det så ud til at lysne.

 

Før og efter billede af et beboelsesområde i Hildesheim. Foto: Hauke-Christian Dittrich/dpa.

Før og efter billede af et beboelsesområde i Hildesheim. Foto: Hauke-Christian Dittrich/dpa.

Nyt uvejr ser ud til at være på vej

Ifølge den tyske vejrtjeneste DWD holder det meste af landet tørt fredag. Vejrtjenesten forventer i stedet højere temperaturer de næste par dage.

Læs mere: Redningsfolk er forberedt på evakuering efter enorme mængder regn i Tyskland

Endnu et uvejr ser dog ud til at være på vej igen til hele landet søndag. Et uvejr, der forventes at vare ved til næste uge., skriver Flensborg Avis.

Oversvømmelse i Hildesheim. Foto: Stefan Rampfel/dpa.
Oversvømmelse i Hildesheim. Foto: Stefan Rampfel/dpa.
Oversvømmelse i Hildesheim. Foto: Stefan Rampfel/dpa.
Tusindvis af sandsække er blevet brugt til at kontrollere vandet i Hildesheim. Foto: Hauke-Christian Dittrich/dpa.
Oversvømmelse i Hildesheim i Niedersachsen. Foto: Hauke-Christian Dittrich/dpa.
Oversvømmelse i Itzum i Niedersachsen. Foto: Hauke-Christian Dittrich/dpa.
En hund står i vandmasserne ved indgangen til et hus i Harsleben i delstaten Sachsen-Anhalt. Foto: Klaus-Dietmar Gabbert/dpa.
En hund står i vandmasserne ved indgangen til et hus i Harsleben i delstaten Sachsen-Anhalt. Foto: Klaus-Dietmar Gabbert/dpa.
kommentar
deling del

Skriv et svar