Single Daily
af

Trine Flamming

Ekspert om Slien: Den helt store katastrofe indtraf for længe siden

Plastik i Slien er et meget alvorligt, men set i et historisk perspektiv kun mindre, problem. Den helt store katastrofe indtraf for længe siden.
Plastik i Slien er et meget alvorligt, men set i et historisk perspektiv kun mindre, problem. Den helt store katastrofe indtraf for længe siden.

Efter at det i sidste uge kom frem, at tonsvis af små plastikstykker er blevet ledt ud i Slien fra rensningsanlægget i Slesvig, blev ordet »miljøkatastrofe« brugt en del.

Plastik skal ikke være i naturen, og det er slemt, at det alligevel er havnet der, men Slien har så mange andre problemer at kæmpe med, og ordet »katastrofe« har man længe kunnet bruge om Sliens økosystem.

Det siger Svend Duggen, der de seneste år har beskæftiget sig indgående med Slien og dens tilstand.

– Den store katastrofe har Slien allerede haft – den begyndte for 150 år siden, siger han.

Alger, iltsvind, død

Svend Duggen taler om næringsstoffer.

Den forholdsvis lavvandede indfjord med kun 2,5 meters gennemsnitsdybde og en kystlinje på 150 kilometer og tilsvarende stort opland er meget modtagelig for næringsstoffer.

Helt forenklet fører næringsstoffer til algevækst, som fører til iltsvind, som fører til død for mange organismer. Og selv om det i dag er et kendt problem, opstod det for Sliens vedkommende helt tilbage i slutningen af 1800-tallet.

– I 1880erne begyndte kanalisationen i Slesvig. Og det betød, at alt kloakvand, alt spildevand – alt – blev ledt direkte ud i Slien, fortæller Svend Duggen.

Samtidig var befolkningstilvæksten stor, så det gik meget hurtigt, at der pludselig kom et stort overskud af gødning i form af næringsstofferne kvælstof og fosfor.

Et overskud af gødning i et vandløb, et hav eller i Sliens tilfælde en fjord er slaraffenland for alger, og jo flere der kommer af dem, desto mørkere bliver vandet. Dermed kommer der for lidt lys til planterne på bunden, og deres fotosyntese, hvor der produceres ilt, går i stå. Planterne dør, og samtidig med, at algerne dør og nedbrydes – hvilket også kræver ilt – forsvinder alt ilt fra i første omgang bunden, der i stedet fyldes med slam. Og det er meget svært at få livet tilbage.

– Det økologiske system fik en nedtur, og det blev værre og værre, som årene gik. I 1945 var hele vegetationen under vand gået tabt. Og så overtog mikroalgerne og gjorde vandet grønt og mørkt – i stort set hele Slien, fortæller Svend Duggen.

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Ekstremt belastet

På det tidspunkt kom landbruget til. Befolkningen skulle brødfødes og umiddelbart efter Anden Verdenskrig kunne det hurtigst og lettest ske ved landbrugsvarer. Der blev inddraget store arealer til landbrug, og der blev dyrket intensivt – også tæt på vandløb og søer. Og landbrug med tilhørende gødning fører gennem udvaskning også til stor tilførsel af næringsstoffer.

– I årene 1960-1990 var Slien ekstremt belastet. Blåalgerne fik en opblomstring, og der var stor fiskedød på grund af iltsvind. I 1980 var også muslingerne væk fra den indre del af Slien, fortæller Svend Duggen.

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Forbedring at se

De seneste ti år er der imidlertid sket noget, og Slien er faktisk ved at komme sig.

– Situationen er i dag lidt bedre. Ikke god, men bedre, siger Svend Duggen.

– Undervandsvegetationen breder sig, og fiskerne fanger igen fisk, de ikke har set i Slien siden 1960erne.

Det er både makrel, hornfisk og torsk, der smutter helt ind til Slesvig for at spise, og det er rovfisk som laks og havørred, der følger eksempelvis sildestimer ind i fjorden.

Grunden til forbedringen er nedlægning af større fabrikker i Slesvig, bedre gennemstrømning, efter at der blev bygget en ny bro i Kappel – og rensningsanlægget i Slesvig, mener Svend Duggen.

– Anlægget er blevet rigtig god til at reducere mængden af kvælstof og fosfor og overholder derfor de skrappere krav for udledningen, der er kommet, siger han.

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Menneskeskabt

Det er ironisk nok samme rensningsanlæg, der nu har været sidste stop for den megen plastik, der er havnet i Slien, og som formentlig vil være der i mange år fremadrettet.

– Plastik er svært at nedbryde i naturen, og jeg kan ikke forestille mig, man kan samle det hele op. Et optimistisk gæt er måske, at man får fjernet 20-30 procent. Og vi ved endnu ikke, hvor meget der ligger på bunden, siger Svend Duggen.

Det er »selvfølgelig et alvorligt problem lige nu«, og det vil have følger. Hvor store og i hvor lang tid, vides ikke, men man skal ikke bare se på plastik, som alle gør lige nu, men se hele det store perspektiv, mener Svend Duggen.

– Set over de seneste 150 år er plastikken kun et mindre problem. Vi ser stadig følgerne af de menneskeskabte problemer, der opstår ved udledning af næringsstoffer. Slien er derfor stadig i en dårlig økologisk tilstand. Og nu kommer det her så oveni, siger han.

– Det er vekselvirkningen mellem menneske og natur. Når vi ikke har kontrol over vores stof- og materialekredsløb, og økonomiske interesser sættes højere end miljømæssig bæredygtighed, så sker det her.

Vi så det både her i området og på verdensplan med næringsstoffer. Nu med plastik.

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

Sven Duggen fortæller om Sliens udfordringen og understreger, at den er smuk selvom der er udfordringer. Foto: Martin Ziemer

kommentar
deling del

Skriv et svar