Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Eks-Beatle til Flensborg

Ringo Starr kommer til Flensborg. Den 9. juni 2018 giver han koncert i Flens-Arena sammen med sit All-Starr Band. Billetsalget begynder på fredag.

Det er Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag, der får det 77-årige Beatles-ikon til Flensborg. Dagen efter, den 10. juni, giver Ringo Starr koncert i Stadtpark i Hamborg.

Efter de vilde og banebrydende Beatles- år har en produktiv Ringo Starr udgivet 20 soloalbums. De første to allerede mens han endnu var medlem af The Beatles og det seneste, »Give More Love«, så sent som i år. Som solist huskes han især for kæmpehittet »You’re Sixteen (You’re Beautiful And You’re mine)« – en coverversion af af et gammelt Sherman Brothers hit. Både hans egne numre og Beatlesklassikere er på programmet i Flensborg, når Ringo Starr’s All Starr Band rammer byen.

Ringo Starr er kendt som en meget stabil og opfindsom trommeslager. Som person er han kendt for at være både omgængelig, ukrukket og ikke mindst sine venners ven. Hans yndlingsrolle har ofte været klovnen i gruppen, hvilket gav ham en hovedrolle i The Beatles første spillefilm »A Hard Day’s Night fra 1964«. Billetter kan købes i SH:Z Ticketcenter i Flensborg

kommentar
deling del

Skriv et svar