Single Daily
af

Rasmus Meyer

Efter tilskuds-stop: Landboforening dropper rådgivningen

Den landbrugsfaglig rådgivning i Fælleslandboforeningen for Sydslesvig stopper efter foreningen i 2019 ikke får tilskud fra Sydslesvigudvalget og fra delstaten. Tre medarbejdere er nu opsagt.
Den landbrugsfaglig rådgivning i Fælleslandboforeningen for Sydslesvig stopper efter foreningen i 2019 ikke får tilskud fra Sydslesvigudvalget og fra delstaten. Tre medarbejdere er nu opsagt.

Fra den 1. marts yder Fælleslandboforeningen for Sydslesvig ikke længere landbrugsfaglig rådgivning. De hidtil ansatte landbrugsfaglige medarbejdere er opsagt og fratræder deres virkning.

Det meddeler foreningen efter et styrelsesmøde torsdag. Styrelsen sendte efter mødet et brev ud til foreningens medlemmer. I brevet forklarer styrelsen, at foreningen er blevet udsat for massiv kritik fra Sydslesvigudvalget.
– Bestyrelsen har taget denne kritik til efterretning, og har om end vi i stort omfang finder den uberettiget, taget skridt til væsentlige ændringer, skriver bestyrelsen til medlemmerne.
Ændringerne går blandt andet ud på, at de ansatte, der hidtil har ydet landbrugsfaglig rådgivning, er opsagt med virkning af 1. marts 2019. Det er to konsulenter og en deltidsansat kontorassistent.
Nis Hansen, bestyrelsesmedlem i Fælleslandboforeningen, forklarer, at opsigelserne er nødvendige, fordi tilskuddene til landboforeningen er stoppet. Sydslesvigudvalget og kulturministeriet i Slesvig-Holsten har indstillet den årlige bevilling på omkring 153.000 euro, henholdsvis 30.000 euro.
– Vi er meget kede af, at vi måtte tage dette drastiske skridt idet vi har stort tillid til det arbejde vores landbrugsfaglige medarbejder har udført for foreningen, forklarer bestyrelsen, der håber, at kritikken nu ophører, og at medlemmerne fortsat vil støtte foreningens kulturelle arbejde.

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen i landboforeningen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, der holdes den 20. februar, klokken 10 i Landgasthof Bussmann, Valsbøl.

kommentar
deling del

Skriv et svar