Single Daily
af

Holger Johannsen

Nu begynder fremtiden på Duborg-Skolen

Det danske gymnasium i Flensborg er på vej ind i en ny tidsalder med en smart glasoverbygning til faglokaler, kæmpe iPads til undervisningen og et intelligent belysningssystem.
Det danske gymnasium i Flensborg er på vej ind i en ny tidsalder med en smart glasoverbygning til faglokaler, kæmpe iPads til undervisningen og et intelligent belysningssystem.

 

Video: Lars Salomonsen & Nanna Sarauw

 

Flensborg. Der er kommet et snært af A.P. Møller Skolen over den gode gamle Duborg-Skolen fra 1923, som for tiden er ved at forvandle sig til et supermoderne dansk gymnasium i Flensborg.

– Med vores tilbygning fra 1979 er vi nok Tysklands yngste fredede bygning, og det sætter dagsordenen for vore moderniseringsplaner, fortæller moderniseringens projektleder, Markus Wiederhold, ved en rundvisning på skolen.

Den mest markante forandring er nok den futuristiske overbygning af glas, som er blevet placeret oven på gymnasiets idrætshal.

– Her er der plads til helt moderne faglokaler til for eksempel kemiundervisningen, siger Markus Wiederhold ikke uden stolthed.

For at give eleverne de bedst mulige forudsætninger til at følge med i undervisningen, har skolen købt specialglas fra Sydtyskland, der med sine sorte prikker sørger for et afdæmpet indeklima.

– Belysningen er også helt moderne, det er brilliant-lys med automatisk dagslys-styring, der sørger for, at eleverne holder sig vågen, forklarer Markus Wiederhold med et smil.

Foto: Martin Ziemer

På væggen hænger ingen smartboards længere.

– Smartboards er på vej ud i skoleundervisningen, vi bruger nu en slags super-iPads med en skærmdiagonal på omkring 100 tommer, som læreren og eleverne kan bruge som en fælles smartphone. På den måde er der for eksempel mulighed for at danne netværk med andre skoler i hele verden, forklarer projektlederen.

Også udluftningen og opvarmningssystemet bærer præg af nytænkning. Det nye system skal sørge for, at indeklimaet hverken bliver for koldt eller for varmt, og at luftfugtigheden altid er på plads.

En af de største synlige forandringer inde i skolebygningen er, at man har pillet den store væg ned, der begrænsede Duborg-Skolens fællesareal.
– I stedet har vi bygget en stor trappe ned til fællesarealet, hvor der nu er godt med plads til for eksempel en teaterscene, lyder det fra Markus Wiederhold.

Desuden har man fjernet »Rygeren«, gymnasiets tidligere rygehjørne, som nu er blevet en en slags udsigtspunkt, kaldt Altanen, hvorfra man kan se hen over fællesarealet og hele byen.

Foto: Martin Ziemer

Saneringen af Duborg-Skolens tilbygning fra 1979 skulle gerne være afsluttet til sommerferien. Bagefter er det den ældre del af af Duborg-Skolens bygning, som i en alder af 95 år trænger til en gennemgåede modernisering.

– Her vil vi dog ikke gøre så meget ved arkitekturen og i stedet koncentrere os om at modernisere klasse- og faglokalerne, så de kan bruges til en tidssvarende undervisning, understreger Markus Wiederhold.

Hele Duborg-Skolens fornyelse skal være afsluttet til sommeren 2019. Projektet kommer til at koste et to-cifret millionbeløb i euro og bliver ifølge Skoleforeningens formand, Udo Jessen, næsten fuldstændig finansieret gennem en donation fra A.P. Møller Fonden.

kommentar
deling del

Skriv et svar