Single Daily
af

redaktionen

Dronningens besøg i Sydslesvig: Trump ændrer ingenting

Den danske dronning Margrethe kommer til Sydslesvig den 3.-6. september.

Og det bliver der ikke ændret på, selv om det torsdag blev offentliggjort, at den amerikanske præsident Donald Trump kommer på officielt statsbesøg i Danmark den 2. og 3. september.

– Dronningen glæder sig til det officielle besøg i Slesvig-Holsten og hos det danske mindretal den 3.-6. september. Det besøgsprogram, der arbejdes med, følges, og der vil således ikke være ændringer i dronningens besøg, lyder det fra den danske generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen.

Det program, der er lagt og i overordnet udformning netop offentliggjort, vil bringe dronningen vidt omkring i Slesvig-Holsten og på besøg hos en lang række danske institutioner og organisationer syd for grænsen.

Læs mere om dronningens besøg i Sydslesvig i fredagsavisen.

Kongeskibet Dannebrog lægger – ganske som planlagt – til kaj i Flensborg tirsdag den 3. september. Arkivfoto: Lars Salomonsen

kommentar
deling del

Skriv et svar