Single Daily
af

Marc Reese

Drabsoffer var fra Syrien

Obduktionen viser, at den 24-årige syrer, der mistede livet nytårsnat, blødte ihjel. Politi og anklagemyndighed arbejder på højtryk.
Obduktionen viser, at den 24-årige syrer, der mistede livet nytårsnat, blødte ihjel. Politi og anklagemyndighed arbejder på højtryk.

Flensborg. Det var en 24-årig mand fra Syrien, der nytårsnat blev mistede livet efter flere knivstik. Det bekræfter Flensborg Politis talskvinde, Sandra Otten, torsdag over for Flensborg Avis.

Ligeledes er der nye oplysninger fra anklagemyndigheden.

– Resultatet af obduktionen foreligger. Der er tale om flere knivstik, hvoraf det ene førte til døden. Offeret blødte ihjel, siger dr. Inke Dellius fra anklagemyndigheden i Flensborg.

Drabet fandt sted nytårsnat omkring klokken 2.30 ude foran diskoteket »M1« ved Nørretorv i Flensborgs centrum. Offeret døde kort tid efter på et sygehus i Flensborg.

Endnu er ingen anholdt.

– Efterforskningen kører på højtryk. Vi håber på flere oplysninger fra vidner, siger Sandra Otte.

Der er rygter om, at offeret angiveligt skulle være diskotekets dørmand. Til det siger Inke Dellius:

– Der foreligger ingen sikre erkendelser. Rygtet er kendt, men vi kan ikke bekræfte det.

Som Flensborg Politi skrev i en pressemeddelelse 1. januar, skulle der have været et skænderi allerede fra cirka kl. 1 til 2.30 med det senere offer og flere mænd enten lige uden for »M1« eller inden døre. Om det hænger sammen med knivstikkene senere, er der ingen oplysninger om.

Der har også været tale om, at fem, seks mænd blev set, da de løb væk igennem Marienkirchhof. De skulle alle være mørklødede og med mørkt hår. Nogle af dem skulle have været iført hvide jakker.

kommentar
deling del

Skriv et svar