Single Daily
af

Lennart Adam

Dommer sår tvivl om stor politiaktion i Flensborg

Flensborg Kommune beskyldes for at have begået fejl i rydningen af luftkastellet Harniskai i Flensborg.
Flensborg Kommune beskyldes for at have begået fejl i rydningen af luftkastellet Harniskai i Flensborg.
Vi er ganske vist ikke et undersøgelsesudvalg, men der er tydelig tvivl om, hvorvidt rydningen var lovlig.
Byretsdommer i Flensborg

Egentlig skulle tirsdagens retssag ved byretten i Flensborg have drejet sig om forsøg på vold mod tjenestemand begået af en tidligere beboer i luftkastellet (Luftschlossfbrik) på Harniskai.
Men fokus var et helt andet sted. Retssagen kom nemlig især til at handle om lovligheden af hele rydningen.

Omkring 300 politibetjente, vandkanoner og et pansret køretøj blev den 3. februar sidste år sat ind imod de autonome beboere, der havde grundlagt kultur-projektet »Luftschlossfabrik«. De samlede omkostninger for operationen beløb sig til omkring 327.000 euro.

Beslutningen for tvangsudsættelsen af beboerne blev godkendt af overborgmester Simon Faber og byrådet, efter at lejeren af hele området, virksomheden Tycoon fra Bristol, ikke havde efterkommet kommunens anmodning om frivilligt at rømme området.

– At luftkastellets beboere ikke var ansat hos Tycoon Limited, burde være klart for politiet. Kravet til Tycoon om at rømme området var dermed ikke et tilstrækkeligt grundlag for, at politiet blev bedt om at rydde området, sagde advokaten for den anklagede, Chiara Boy.

Flere tidligere beboere af Luftkastellet forsøgte ved rømningen af området at hindre politibetjente i at komme ind i bygningen.
(Foto: Lars Salomonsen)

Irrelevant i forhold til anklagen

Byretsdommeren erkendte, at den anklagede kunne have ret i, at rydningen i sig selv måske ikke var lovlig. Men det var irrelevant i forhold til anklagen om vold mod tjenestemand i funktion.
– Kravet om rømning var rettet mod virksomheden Tycoon. Men ejerne af området var faktisk i dette tilfælde luftkastellets beboere, selv om etableringen af luftkastellet i sig selv var ulovlig. Der var også kontrakter med kommunale virksomheder, og nogle af beboerne var registreret hos kommunen, fortalte dommeren.

Flensborg Kommune var derfor godt klar over, at demonstranterne ikke var Tycoon-medarbejdere, da stedet blev ryddet.

– Vi er ganske vist ikke et undersøgelsesudvalg, men der er tydelig tvivl om, hvorvidt rydningen var lovlig. Mere vil jeg ikke kommentere, sagde dommeren.

Fra august 2013 og frem til rydningen i begyndelsen af 2016 blev stedet brugt af luftkastellets beboere som boligområde, til koncerter og andre kulturelle projekter. Siden rydningen for et år siden har området ligget brak, og der eksisterer endnu ingen konkrete planer for området. En borgerkonkurrence med ideer til fremtidig brug gav ingen resultater.

– De indsendte ideer var gode, men de opfyldte ikke de nødvendige kriterier. Dels skulle de kunne gennemføres med kort varsel, og der måtte ikke være tale om permanente projekter. Og endelig måtte ideerne ikke koste noget, da planlægningsudvalget har afvist at give penge til projektet, forklarer Clemens Teschendorf, der er talsmand for Flensborg Kommune.

kommentar
deling del

Skriv et svar