Single Daily
af

Thomas Schumann

DMI melder om 15 centimeter sne natten til fredag

Der kan falde op til 15 centimeter mere, viser prognoserne fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Der kan falde op til 15 centimeter mere, viser prognoserne fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Mens Deutsche Wetterdienst i Hamborg forventer, at der falder cirka fem centimeter sne natten til fredag og den samme mængde i løbet af fredagen, så viser prognoserne fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at der kan falde op til 15 centimeter.

– Weekendvejret ser ud til at blive skyet og tørt. Der kan falde lidt sne søndag, siger vagtchef Steen Rasmussen, DMI.

Ligesom DWS viser DMI’s prognoser, at blæsten vil tage af.

Steen Rasmussen understreger, at prognoserne ikke giver noget entydigt billede. Han tør dog godt love, at vejret bliver mildere i løbet af næste uge. Temperaturen vil bevæge sig op på mellem to og fem plusgrader.

To betjente hjælper en dansk bilist med at komme frem på de snefyldte veje. Foto: Martin Ziemer / nordpool

To betjente hjælper en dansk bilist med at komme frem på de snefyldte veje. Foto: Martin Ziemer / nordpool

Meget mere sne til Sydslesvig end Sønderjylland

Snekaosset er ikke afblæst, men aftagende. Det oplyser vagthavende meteorolog hos Deutsche Wetterdienst i Hamborg til Flensborg Avis.

– Natten til fredag vil der falde fem centimeter sne, og vinden vil tage af. Der vil også falde sne fredag, men også omkring fem centimeter. Vinden vil aftage fra 55 km i timen til 45, siger vagthavende hos DWD.

Tjenesten oplyser, at weekenden vil være tør, uden betydelig vind, mens frostvejret fortsætter.

Om det bemærkelsesværdige i, at de nordlige dele af Sydslesvig har fået meget mere sne end Sønderjylland siger vagthavende:

– Der blæser en kold østvind fra det baltiske område. Den når at opsuge en del fugt over Østersøen, som så falder som sne. Nord for grænsen ligger området delvist i læ af Fyn og Sjælland.

kommentar
deling del

Skriv et svar