Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Direktør på jødisk museum går af efter udskældt tweet

Direktøren på Berlins jødiske museum stopper efter at have linket til Israel-kritisk artikel på Twitter.
Direktøren på Berlins jødiske museum stopper efter at have linket til Israel-kritisk artikel på Twitter.

Professor Peter Schäfer forlader sin post som direktør på det jødiske museum i Berlin.

Det sker, efter at han på Twitter har linket til en artikel, der kritiserer det tyske parlament for at have vedtaget en lov mod den Israel-kritiske BDS-bevægelse.

Sagen har bragt ham under pres.

Direktøren siger på museets hjemmeside, at han træder tilbage for “at undgå yderligere skade” for det jødiske museum.

Hans afskedsbegæring er “accepteret”, hedder det på hjemmesiden, uden at der gives en forklaring.

Men hans farvel kommer i kølvandet på sagen om parlamentets BDS-vedtagelse.

BDS er en organisation, der arbejder for sanktioner mod Israel og både økonomisk og kulturel boykot.

I maj fordømte parlamentet i Berlin BDS og erklærede, at organisationen anvender antisemitiske metoder for at fremme politiske mål.

Det afviser BDS.
På Twitter har Peter Schäfer så linket til en artikel, der er kritisk over for parlamentets vedtagelse.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at han også er blevet kritiseret for en udstilling på museet.

“Velkommen til Jerusalem”, hed det, og den fortalte om dagliglivet i den hellige by, om religion og politik.

Både israelere og palæstinensere gør krav på byen, men udstillingen blev kritiseret for at læne sig op af de palæstinensiske holdninger.

Peter Schäfer har været chef på museet siden 2014.

Ifølge dpa afløses han midlertidigt af den daglige leder Martin Michälis, indtil der er fundet en permanent afløser.

Peter Schäfer forlader sin post som direktør på det jødiske museum i Berlin.
(Foto: Wolfgang Kumm/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar