Single Daily
af

redaktionen

Trods frygt for misbrug er digitalisering på vej ind i sundhedssystemet

Patienten vil fremover have mere ansvar i sundhedssystemet, men det kommer ham selv til gode.
Patienten vil fremover have mere ansvar i sundhedssystemet, men det kommer ham selv til gode.

 I et digitaliseret sundhedssystem tilfalder patienten en ny rolle. I stedet for at blive sendt videre fra den ene læge til den anden og fra den ene behandling til den ­næste, får han eller hun i fremtiden et større personligt ansvar. Med den elektro­niske patientjournal i hånden er det patienten selv, der styrer, hvilke data der gives videre. Og hvis det sker med overlæg, så er det en stor fordel for alle implicerede parter.

Prof. dr. Roland Trill, som leder insituttet for e-health og management inden for sundhedsvæsenet (IEMG) på Hochschule Flensburg, er ikke i tvivl om, at digitaliseringen er den eneste vej frem for at sikre et effektivt sundhedssystem til mest mulig gavn for patienterne. Hans institut kan i år fejre ti års jubilæum, samtidig er det nu 25 år siden, at den daværende Fachhochschule Flensburg indførte studiefaget »sygehus­management«. Begge jubilæer blev onsdag markeret med en stor konference samt udstilling i Audimax på Campus i Flensborg.

Sundhedskongress Uni Flensborg
Dr. Franz Joseph Bartmann, Præsident ƒrztekammer Schleswig-Holstein
Foto: Tim Riediger

Den elektroniske patientjournal, som på tysk hedder »elektronische Gesundheitsakte« (eGA), er hjertet i det digitaliserede sundhedsvæsen – og volder samtidig mest hovedpine hos dem, der generelt er kritiske over for udviklingen.

Når systemet engang er udviklet og installeret, holder patienten i ordets bedste forstand nøglen til sine egne data i hånden. Patienten får udleveret et kort, der ligner det aktuelle sygesikringskort, og på kortet er der en code, som giver lægen adgang til patientens data, hvis altså patienten siger god for det – som nok vil være reglen snarere end undtagelsen. Lægen kan lynhurtigt finde frem til de relevante oplysninger (forhistorie, medicin, allergier, røntgenbilleder osv.) i stedet for at finde dem i en metertyk papirdokumentation, som muligvis ligger gemt i en anden læge­praksis.

Hvis patienten skal videre til en anden læge, kan det samme ske der. Det vil sige: Alle involverede parter har i sidste ende tilgang til de samme informationer. Det skaber tryghed for patienten. Og han/hun er suverænt herre over egne data, som Klaus Rupp fra Techniker Krankenkasse (TK) pointerede under onsdagens konference.

Bange for datamisbrug

Mange patienter er bange for, at deres data misbruges, og – som Susanne Mauersberg fra Forbrugerrådgivningen (Verbraucherzentrale) sagde – der kan være grund til bekymring efter de mange velkendte rapporter om hackerangreb og datamisbrug i mange forskellige sammenhænge.

En 100 procents garanti for datasikkerheden er der heller ingen, der kan eller vil give, men naturligvis arbejdes der hele tiden på at gøre systemet så sikkert som muligt. Det nytter heller ikke meget at stå af udviklingen.

– En frugtkniv kan bruges til at skære frugt med, men man kan også bruge den til at stikke sin nabo ihjel. Det kommer altid an på, hvordan man bruger noget, og sådan er det også med det digitale sundhedssystem, sagde hun.

Skepsis mod stetoskopet

Præsidenten for lægeorganisationen (Ärztekammer) i Slesvig-Holsten, Franz-Josef Bartmann, mindede om, at opfindelsen af stetoskopet for 200 år siden også blev betragtet med stor skepsis, fordi det grundlæggende ændrede på forholdet mellem patient og læge.

Noget lignende sker nu med digitaliseringen, som øger patientens suverænitet over for lægen. Eller som Klaus Rupp fra TK sagde:

– Patient og læge mødes nu – ­næsten – i øjenhøjde, og det muliggør en individualisering af behandlingen.

– Det er dog patienterne, der skal være dem, der får systemet op i omdrejninger, for det er foreløbig hverken lægerne eller sygekasserne, med undtagelse af TK, der tager initiativet, understregede Franz-Josef Bartmann. Hvordan det fremtidige sundhedssystem skal se ud, er der forskellige holdninger til.

Arrangører: Patientdata skal ikke ses som en trussel

Ved brug af smartphones og ved at »google«, for eksempel information om en bestemt sygdom, efterlader vi digitale spor i hobetal, og kun et fåtal ser et problem i det. Men når der tales om »e-health«, »digitalisering af sundhedssystemet«, »telemedicin« og »elektronisk patientjournal«, så lyser den røde lampe, og der argumenteres med angst for datamisbrug, hacker-angreb og lignende.

Arrangørerne bag onsdagens konference ser dog »patienten i hovedrollen« i det fremtidige system, og foredragsholderne understregede flere gange, at digitaliseringen af for eksempel patientdata ikke skal ses som trussel, men snarere som en chance for at blive »herre over sine egne data«.

Ved selv at kunne holde styr på, hvilke data fra ens elektroniske patientjournal i givet fald skal videregives til for eksempel en anden læge eller et sygehus, er datamisbrug så godt som udelukket.

Til gengæld sparer både patient og læge masser af tid, hvis alle relevante data kan læses på computerskærmen i løbet af et splitsekund i stedet for at lede efter dem i en patientjournal, der kan omfatte flere hundrede eller tusinde sider. På den måde vil lægen igen få mere tid til at rådgive patienten og fejlkvotienten bliver mindre, sagde præsidenten for lægekammeret i Slesvig-Holsten, Franz-Josef Bartmann.

Susanne Mauersberg fra forbrugerrådgivningen afviste ikke, at der endnu eksisterer åbne spørgsmål med hensyn til databeskyttelsen.

– Vi har brug for et helt nyt system, en anden lovgivning om databeskyttelsen, sagde hun og opfordrede politikerne til at gribe ind i stedet for at overlade det til interesseorganisationerne med deres vidt forskellige formål.

Den principielt kritiske holdning til trods plæderede hun dog alligevel for, at systemet videreudvikles – for det kommer mest patienterne til gode.

Udbygningen går (for) langsomt

– Patienterne ønsker mere end de får. Det sagde prof. dr. Rüdiger Breitschwerdt fra instituttet for e-health og management inden for sundhedsvæsenet (IEMG) ved Hoch­schule Flensburg under konferencen i Audimax. Og Klaus Rupp fra sygekassen TK supplerede med resultatet af et rundspørge blandt medlemmerne:

– Tre fjerdedele af vore medlemmer har interesse i at aftale konsulta­tionstider online. Men kun én fjerdedel har adgang til det, sagde han og understregede, at den slags tilbud bliver brugt, så snart de eksisterer.

Udbygningen af systemet går dog meget langsomt, fordi aktørerne inden for sundhedsvæsenet har mange forskellige interesser.

– For eksempel har det konservative CDU og sygekasserne ingen interesse i at styrke patienterne, sagde Susanne Mauersberg fra forbrugerrådgivningen.

Ifølge prof. dr. Roland Trill fra IEMG er det i det hele taget et emne, som partierne holder uden for valgkampen, og det betragter han som en fejl. For ifølge ham er det kun et spørgsmål om tid, før systemet bryder sammen, fordi stadig færre læger skal behandle stadig flere patienter. I andre lande, f.eks. Danmark, Sverige og Estland, er man allerede kommet langt videre.

Så er det på tide, at sundhedsbranchen forpligtes til at sørge for, at patienterne kan bruge de nye muligheder, mener han.

TK går nærmest enegang, når det drejer sig om at udvikle det digitale sundhedssystem. Her arbejdes der allerede med telecoaching, altså patientrådgivning via computerskærmen ved bestemte sygdomme som Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdomme. Desuden tilbydes onlinekurser og en lang række apps til smart­phone, blandt andet en allergi-app, som hjælper allergikere gennem pollensæsonen. De fleste af disse tilbud er dog forbeholdt TK-medlemmerne.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar