Single Daily
af

Bianca Kirkeby

DF: Vi skal ikke tage hensyn til det omdømme Danmark får i udlandet

Man skal ikke lade være med at gøre noget, fordi forbundskansleren ser sig sur på Danmark, eller der kommer nogle overskrifter i tyske medier, siger Martin Henriksen.
Man skal ikke lade være med at gøre noget, fordi forbundskansleren ser sig sur på Danmark, eller der kommer nogle overskrifter i tyske medier, siger Martin Henriksen.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener ikke, hans parti skal tage hensyn til, hvilket omdømme Danmark får i udlandet, når de kommer med politiske forslag.

Det siger han til Flensborg Avis, efter flere tyske medier har skrevet om et hegn på den dansk-tyske grænse, som blev foreslået af Dansk Folkepartis gruppeformand Europaparlamentet, Anders Visitisen.

Forslaget trak overskrifter i nationale medier i Tyskland som aviserne Welt og Focus. For få måneder siden skrev flere tyske medier også om partiet, da deres næstformand, Søren Espersen, udtalte sig om genforeningshåbet.

– Man skal ikke lade være med at gøre noget, fordi forbundskansleren ser sig sur på Danmark, eller der kommer nogle overskrifter i tyske medier. Det er en ualmindelig dårlig måde at drive politik på, hvis vi skulle lade være med at gøre noget, som vi tror på er rigtigt, fordi nogen mener, det giver Danmark dårlig omtale i udlandet, siger Martin Henriksen.

Læs mere: DF vil have hegn på grænsen til Tyskland

Martin Henriksen oplyser, at det ikke er den generelle holdning i Dansk Folkeparti at opføre et grænsehegn. De foreslår i stedet at styrke grænsekontrollen med mere mandskab.

Martin Henriksen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

 Grænsehegn skaber stor opmærksomhed

– Er danskerne nu også højreorienterede? Ligesom tjekkerne og Polen.

Sådan lyder den kommentar, der har fået flest likes i kommentarfeltet på Focus’ Facebook-side til artiklen om grænsehegnet.

Kommentaren har indtil nu fået 412 likes. Artiklen har i alt fået 1,1 reaktioner, 507 delinger og 178 kommentarer.

Udover Welt og Focus har radio- og tv-stationen NDR og avisen SHZ også skrevet om forslaget om grænsehegn.

Ekspert: Mindretalsparti er ramt af overskrifter

Ifølge lektor Martin Klatt ved The Border Region Studies Section på Syddansk Universitet mister Danmark sit brand som et lille hyggeligt land, når landet havner i store medier på samme måde som de gjorde mandag.

Læs mere: Ekspert: Meget blokerer for useriøst DF-forslag om grænsehegn

Han fremhævede helt konkret, at det har haft konsekvenser for det danske mindretalsparti SSW og deres dårlige resultat ved delstatsvalget. Overskrifter som dem skræmmer vælgere væk, der ikke er en del af mindretallet.

Men lektorens ord er ikke noget, der påvirker Martin Henriksen.

– Jeg giver generelt ikke så meget for udtalelser fra eksperter. Jeg har hørt andre sige, at det skulle være Dansk Folkepartis skyld, at SSW gik tilbage. Det kunne også være deres egen skyld, siger han.

kommentar
deling del

Skriv et svar