Single Daily
af

Thomas Schumann

DF rykker for svar om statsborgerskab til mindretallet

Martin Henriksen spørger regeringen, hvornår der kommer en ordning, hvor dansksindede med bopæl i Slesvig-Holsten kan få bopæl i Danmark.
Martin Henriksen spørger regeringen, hvornår der kommer en ordning, hvor dansksindede med bopæl i Slesvig-Holsten kan få bopæl i Danmark.

Nu skal der snart være klarhed om, hvorvidt dansksindede med bopæl i Sydslesvig kan få dansk statsborgerskab. Det mener medlem af Sydslesvigudvalget for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen.

I et brev til integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), beder han ministeren oplyse, hvor langt regeringen er kommet med at udarbejde en ordning, der kan give mindretalsdanskere bosiddende i Sydslesvig mulighed for dansk statsborgerskab. Samtidig spørger han om, hvorvidt ministeren kan garantere, at regeringen kommer med et sådant forslag inden årets udgang.

– Nu vil vi gerne have, at vi får det landet, så dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig som den mest naturlige ting får mulighed for at blive danske statsborgere. Det vil genbekræfte vores nationale fællesskab, og det vil medvirke til, at danskere på begge sider af grænsen forstår, at vi er et samlet folk, og at vi bør bevæge os endnu tættere på hinanden, siger Martin Henriksen.

Integrations – og udlændingeministeriet har endnu ikke haft mulighed for at svare på hverken Martin Henriksens spørgsmål og kunne mandag ikke svare på Flensborg Avis’ forespørgsler.

I et brev til integrations - og udlændingeminister Inger Støjberg (V), spørger medlem af Sydslesvigudvalget Martin Henriksen (DF), hvor langt regeringen er kommet i arbejdet med en ordning, hvor dansksindede sydslesvigere med bopæl i Slesvig-Holsten kan få dansk statsborgerskab. (Arkivfoto: Jens Astrup, Scanpix)

I et brev til integrations – og udlændingeminister Inger Støjberg (V), spørger medlem af Sydslesvigudvalget Martin Henriksen (DF), hvor langt regeringen er kommet i arbejdet med en ordning, hvor dansksindede sydslesvigere med bopæl i Slesvig-Holsten kan få dansk statsborgerskab. (Arkivfoto: Jens Astrup, Scanpix)

Vil kræve en særordning

Da Folketinget i 2014 vedtog at give udlændinge mulighed for at få dobbelt statsborgerskab i Danmark, fik Dansk Folkeparti skrevet ind i aftalen, at regeringen skulle undersøge mulighederne for, at mindretalsdanskere bosiddende i Slesvig-Holsten kan få dansk statsborgerskab. Det vil kræve en særordning, da bopæl i Danmark er en forudsætning for at få dansk statsborgerskab.

For at den mulighed ikke skal blive til en smutvej for folk uden tilknytning til mindretallet, fremlagde Sydslesvigudvalget et forslag til fem mulige kriterier, som ansøgere skal opfylde for at få statsborgerskab i Danmark: Dansk skolegang i Sydslesvig, mindst en dansk forfader med dansk indfødsret fire generationer tilbage, bopæl i Danmark eller et andet nordisk land i mindst tre sammenhængende år, en aktiv indsats for det danske mindretal som medlem af en foreningsbestyrelse i mindst ti år, eller ansættelse i det danske mindretal i mindst ti år. Mindst tre af disse kriterier skal være opfyldt ifølge forslaget.

Ikke alle er begejstret

Selv om Sydslesvigsk Forening (SSF) har stået bag presset på regeringen for at få lavet en særordning for sydslesvigerne, er det ikke alle i grænselandet der er lige begejstret for ideen. I sin leder i magasinet Grænsen udtrykker formand for Grænseforeningen, Jens Andresen, bekymring for »en deling af mindretallets medlemmer i to kategorier«. Han mener, at en sådan opdeling kan svække mindretallet i forhold til angreb fra politikere, der vil svække mindretallenes rettigheder.

– Den bekymring forstår jeg ikke. Vi vil jo ikke gøre statsborgerskabet til et krav, siger Martin Henriksen til kritikken.

kommentar
deling del

Skriv et svar