Single Daily
af
AS
Anker Simonsen

DF kikser statsborgerforslag

Dansk Folkeparti ville i Folketinget på samme tid ophæve retten til dobbelt statsborgerskab og give dobbelt statsborgerskab til sydslesvigere.
Dansk Folkeparti ville i Folketinget på samme tid ophæve retten til dobbelt statsborgerskab og give dobbelt statsborgerskab til sydslesvigere.

Fredag formiddag fremlagde Christian Langballe fra Dansk Folkeparti et forslag om at ophæve danskeres ret til at bevare deres statsborgerskab, hvis de samtidig får statsborgerskab i det land, hvor de i en årrække har boet.

Forslaget strandede imidlertid på noget, som forslagsstillerne havde glemt at tage i betragtning.

Dansk Folkeparti er gennem Sydslesvigudvalget med til at stille forslag om at give medlemmer af det danske mindretal mulighed for dansk statsborgerskab, selv om de ikke har bopæl i Danmark.

– Betyder det så, at medlemmer af mindretallet, der søger om dansk statsborgerskab må give afkald på deres tyske statsborgerskab? spurgte Christian Juhl (Enhedslisten) henvendt til Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V).

Hun kunne godt se, at der var en fejl i forslaget, men lod samtidig forstå, at hun ikke lagde større vægt på den.

– Jeg har ganske enkelt ikke fantasi nok til at forestille mig, at forslaget bliver vedtaget, konstaterede Inger Støjberg nøgternt.

Selv ordfører Christian Langballe erkendte, at de to forslag gik i stik modsatte retninger. Han blev derfor nødt til selv at komme med et ændringsforslag, der gik ud på, at sydslesvigere skulle have en særstatus i loven om statsborgerskab.

Ændringen ændrede dog ikke på det endelige resultat: Forslaget blev stemt ned af samtlige andre partier i Folketinget.

kommentar
deling del

Skriv et svar