Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

DF hører sød musik om tysk EU-nej til Tyrkiet

Det er godt, at Angela Merkel og Martin Schulz afviser Tyrkiet i EU, siger udenrigsordfører Søren Espersen.
Det er godt, at Angela Merkel og Martin Schulz afviser Tyrkiet i EU, siger udenrigsordfører Søren Espersen.

Det er glædeligt, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes socialdemokratiske udfordrer, SPD-lederen Martin Schulz, begge afviser tyrkisk medlemskab af unionen.

Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

– Det er sød musik i mine ører. Vi har i mange år bedt om, at vi giver besked om, at nu er det slut. Også for tyrkernes skyld, siger Søren Espersen.

– Hos begge kanslerkandidater mangler der en klar holdning om, at det ikke kommer til at ske, nogensinde. Men hvor er det godt, at Tyskland har slået fast, at nu er det slut. Jeg tror, at Frankrig har præcis den samme opfattelse.

Begge kanslerkandidater afviste søndag aften tyrkisk EU-medlemskab i den eneste valgdebat på tv, inden tyskerne 24. september stemmer til Forbundsdagen.

– Jeg kan ikke se, at de nogensinde skulle blive medlem, og jeg har aldrig troet, at det vil ske, sagde Angela Merkel ifølge nyhedsbureauet dpa.
Schulz vil have forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab stoppet.

– Når jeg bliver kansler, vil jeg afbryde EU’s forhandlinger om medlemskab med Tyrkiet, sagde den 61-årige Schulz med en fortid som EU-Parlamentets formand.

Spørgsmål: Er det ikke risikabelt, at EU afviser Tyrkiet. De har en aftale om penge for at stoppe flygtninge og migranter over det græske øhav?

– Det er, fordi EU ikke kan passe sine egne grænser. De må bede et tredjeland om at gøre det. Hvad enten det er Tyrkiet eller Libyen, siger Søren Espersen.

– Problemet er, at EU ikke har viljen til at stoppe de horder af migranter, der kommer fra Afrika. Det må man selv finde ud af. Det kan man ikke bede andre lande om at sørge for.

kommentar
deling del

Skriv et svar