Single Daily
af

Bianca Kirkeby

DF har sympati for danske sydslesvigere med håb om genforening

Martin Henriksen er enig med Søren Espersens opsigtvækkende holdning. Ifølge Martin Henriksen er det naturligt at udtrykke forståelse for de danske sydslesvigere, der ønsker en genforening.
Martin Henriksen er enig med Søren Espersens opsigtvækkende holdning. Ifølge Martin Henriksen er det naturligt at udtrykke forståelse for de danske sydslesvigere, der ønsker en genforening.

Dansk Folkeparti har sympati for de danske sydslesvigere, der har et håb om en genforening mellem Sønderjylland og Sydslesvig.

Sådan siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til Flensborg Avis, efter Søren Espersen (DF) kom med en opsigtvækkende kommentar i et interview med DK4. Her sagde han, at han har en forventning om, at det danske mindretal kræver en genforening med Danmark.

Martin Henriksen er enig med Søren Espersen og beskriver det som noget “meget naturligt” at udtrykke forståelse for de sydslesvigere, der ønsker en genforening. Han ser også ønsket om genforeningen som noget positivt men påpeger, at det ikke er noget, de i partiet arbejder for skal ske.

I klippet herunder kan du høre det interview, hvor Søren Espersen kommer med sin udtalelse, der har vakt opsigt i Tyskland.

Henriksen oplever opbakning til genforening

Martin Henriksen sidder i Folketingets Sydslesvigudvalg og har på den baggrund et godt kendskab til holdningerne i mindretallet.

-Jeg ved, at der er folk i det danske mindretal, som gerne vil have en genforening, siger Martin Henriksen.

Den opfattelse baserer han på dem, han har talt med til møder og forskellige arrangementer i Sydslesvig.

Tyske mediers opmærksomhed er “meget sundt”

Søren Espersens kommentar fik flere tyske medier til at skrive om sagen – blandt andet havde Tysklands mest læste avis, Bild, historien på avisens forside fredag. Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), udtalte sig også om sagen til et tysk medie.

-Det er os bekendt ikke Danmarks eller den danske regerings politik, sagde Anders Samuelsen til dpa.

Opmærksomheden fra de tyske medier tager Martin Henriksen stille og roligt.

-Det er meget sundt, at der bliver rusket lidt op i det en gang i mellem. Det generer ikke mig, siger han.

På Flensborg Avis’ Facebook-side kan du deltage i diskussionen.

kommentar
deling del

Skriv et svar