Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

DF: Det er “en tosset beslutning” af Sverige at droppe id-kontrollen

Den svenske regering vil stoppe kontrol mellem Sverige og Danmark.

Men det er “en tosset beslutning” af Sverige, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

– Der er jo ingenting, der tyder på, at der er kommet bedre styr på situationen. Jo, antallet er faldet, og det er meget fornuftigt – men det er stadig på et højt niveau.

– Vi ser fortsat terrorangreb og kriminalitet – også i Sverige. Så der er ikke nogen gode argumenter for at begynde at afvikle grænsekontrollen. Den danske grænsekontrol skal selvfølgelig køre videre.

Sverige indstiller id-kontrol på grænsen til Danmark

Sverige stopper id-kontrol på busser, tog og færger mellem Danmark og Sverige, rapporterer Sveriges Radio.

Læs mere: Syv partier i Slesvig-Holsten kritiserer grænsekontrol

Det fremgår ikke, hvornår ophævelsen af kontrollen præcis vil ske.

– Regeringen mener, at grænsekontrollen fortsat er nødvendig og skal strammes, siger den svenske indenrigsminister, Anders Ygeman, på et pressemøde.

Når grænsekontrollen strammes, kan identitetskontrollen samtidig falde bort, forklarer minister for infrastruktur Anna Johansson.

– Fordelen ved det er, at mange pendlere over Øresund har oplevet store gener ved id-kontrollen, siger Johansson.

Den svenske grænsekontrol ved blandt andet Øresundsbroen blev indført i slutningen af efteråret 2015, da flygtningekrisen nåede et rekordhøjt niveau.

I Danmark fulgte man efter med indførelsen af midlertidig grænsekontrol mod Tyskland 4. januar 2016. Siden er den blevet forlænget i flere omgange.

Kontrollerne på tog mellem Danmark og Sverige har været en gene for især pendlere mellem de to lande.

Ud over Sverige og Danmark har også Østrig, Tyskland og Norge indført midlertidig kontrol ved deres indre Schengen-grænser.

EU-Kommissionen har godkendt de ekstraordinære foranstaltninger, men samtidig understreget, at der er tale om en midlertidig løsning.

kommentar
deling del

Skriv et svar