Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Det tyske mindretal konfronteres med sin nazistiske skyld

Det tyske mindretals reaktion på sin egen nazistiske fortid har været præget af fortrængninger, offerfølelser og heroiseringer, fastslår historikeren Henrik Skov Kristensen i en ny bog. Mindretallet bidrog dog selv med mænd, der tog del i nazisternes udåd.
Det tyske mindretals reaktion på sin egen nazistiske fortid har været præget af fortrængninger, offerfølelser og heroiseringer, fastslår historikeren Henrik Skov Kristensen i en ny bog. Mindretallet bidrog dog selv med mænd, der tog del i nazisternes udåd.

Først inden for de senere år har man i det tyske mindretal i Sønderjylland indset, at der også var gerningsmænd inden for mindretallet, når det gælder den nazistiske fortid. I en lang periode har mange i det tyske mindretal følt sig som ofre for nazismen, men den holder ikke ifølge historikeren Henrik Skov Kristensen, der  har udsendt bogen »Gerningsmænd eller ofre? Det tyske mindretals erindring om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning«.

Under Anden Verdenskrig gjorde mænd fra det tyske mindretal i Sønderjylland tjeneste i  Waffen-SS ellers i hjemmefrontens bevæbnede korps, Zeitfreiwilligendienst og Selbstschutz.

Forestillingen og fortællingen om, at det tyske mindretal ikke var en del af nazismen, har – stillet over for de hårde kendsgerninger – ikke kunnet opretholdes, dokumenterer  Henrik Skov Kristensen.

På en meget kort formel forløb opgøret med den nazistiske fortid meget forskelligt i Forbundsrepublikken Tyskland og det tyske mindretal i Sønderjylland, fastslår Henrik Skov Kristensen. Ikke desto minder er der også paralleller. Begge steder lagde man ud med at begrænse skylden og ansvaret for nazismen og dens forbrydelser til en lille lederklike, som så at sige har »forført« flertallet, hvorefter man tvunget af internt og eksternt pres påtog sig et mere kollektivt ansvar. Den mest iøjnefaldende forskel på diskursen i Tyskland og diskursen i mindretallet er måske, at hvor den i Tyskland fra omkring årtusindskiftet har været præget af offer-fortællinger, har mindretallet i Sønderjylland i samme periode – efter at have følt sig som ofre siden 1945 – gradvis indset, at der også var gerningsmænd i mindretallet, og at man på mange måder var repræsentative for den tyske befolkning som sådan, påviser Henrik Skov Kristensen i sin nye forskning.

»Opa war kein Nazi«

De offer-narrativer, som Henrik Skov Kristensen refererer til, er blandt andet bøger som Jörg Friedrichs »Der Brand« og Günter Grass’ roman »Im Krebsgang«, der fremhæver den tyske civilbefolknings lidelser.

Som Henrik Skov Kristensen ser det, foregik det tyske mindretals omgang med den nazistiske fortid på to niveauer: Parallelt med diskursen i Forbundsrepublikken gjorde mindretallet tidligt op med nazismen og Nazi-Tysklands forbrydelser. Men – der er et men: Den kritiske omgang med mindretallets egen konkrete nazistiske fortid kom først senere. Den tyske socialpsykolog Harald Welzer har udsendt bogen »Opa war kein Nazi«, som har vakt stor opsigt i Tyskland. I bogen dokumenterer Welzer gennem en lang række interviews med almindelige tyske familier, at der var en slående forskel mellem indholdet af det, han kaldet »den kommunikative erindring« og »den kulturelle erindring«.

»Den kommunikative erindring« er erindringen i den enkelte familie og familiemedlemmernes egne gerninger, holdninger og oplevelser under nazismen og Anden Verdenskrig, mens »den kulturelle erindring« er erindringen i det offentlige rum om Tysklands nazistiske fortid.

Medlemmer af det paramilitære korps Schleswigsche Kameradschaft fotograferet i 1941 i Haus Adalbert, det tyske mindretals samlingssted i Sønderborg, Schleswigsche Kameradschaft hørte under nazistpartiets Nordslesvig-afdeling. Arkivfoto

Medlemmer af det paramilitære korps Schleswigsche Kameradschaft fotograferet i 1941 i Haus Adalbert, det tyske mindretals samlingssted i Sønderborg, Schleswigsche Kameradschaft hørte under nazistpartiets Nordslesvig-afdeling. Arkivfoto

Selvkritik har haft svære kår

– I familieerindringen er der ingen nazister, men udelukkende ofre og modstandere af regimet. Nazisterne, gerningsmændene – det var de andre. Her skelnes der stærkt mellem nazister og tyskere. »Den kulturelle erindring« om Nazi-Tyskland derimod fokuserer på regimets mange forbrydelser. Hvor der i Tyskland er en stor forskel på de to typer erindringer, er der i det tyske mindretal et slående sammenfald mellem dem, siger Henrik Skov Kristensen om bogen.

Den selvkritiske dimension har haft svære kår i det tyske mindretal, fastslår han. Mindretallet har udvist de samme reaktioner, som Welzer har påvist i en typisk tysk familie.

Det tyske mindretal har ifølge Henrik Skov Kristensenværet præget af fortrængninger, offerfølelser, heroiseringer og indforståede sproglige koder.

Hans nye bog ligger i forlængelse af hans debatskabende værk fra 2011, »Straffelejren. Fårhus, landssvigere og retsopgøret«. Bogen skelner mellem erindring og historie. Begge dele beskæftiger sig med fortiden, men hvor historien stræber efter at etablere troværdig viden om den, forsøger erindringen at bearbejde fortiden, så den kan håndteres så smertefrit som muligt af datidens aktører og deres efterkommere. Erindring kommer derfor tit til at handle om fortrængning og glemsel.

Henrik Skov Kristensens bog er stort set identisk med en afhandling, som sammen med bogen »Straffelejren« er antaget til forsvar for en filosofisk doktorgrad.

Bogen er til salg i boghandlen for 248 kroner og kan af de cirka 2100 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland købes via foreningens hjemmeside til 148 kroner.

kommentar
deling del

Skriv et svar