Single Daily
af

Cenia Bahnsen

»Det er sjovt med danske feriebørn«

Familie Jensen er igen i år værtsfamilie for den ti-årige Lukas Elias Bülow Stage og havde i sidste uge besøg af en 12-årig pige fra Vestsjælland. Familien har det så godt med feriebørnene, at de overvejer at få besøg af flere til næste år.
Familie Jensen er igen i år værtsfamilie for den ti-årige Lukas Elias Bülow Stage og havde i sidste uge besøg af en 12-årig pige fra Vestsjælland. Familien har det så godt med feriebørnene, at de overvejer at få besøg af flere til næste år.

Hos familie Jensen er de fire i alt, som taler dansk og er en del af det danske mindretal. Familiens 11-årige datter kom for to år siden hjem fra skolen med en brochure om sommerferiebørn og sagde, at hun godt kunne tænke sig at have et feriebarn på besøg.

– Jeg synes det var en rigtig god ide, smiler Tamara Jensen og fortæller:

– Jeg ville gerne selv have været afsted som feriebarn, men dengang var det kun børn, der ikke havde familie i Danmark, som fik lov til at komme afsted. Min mor kommer fra Danmark, så jeg havde ikke mulighed for at komme afsted.

Sidste år kom det første feriebarn på ni år.

– Lukas var hos os sidste år, og i årets løb har vi været på besøg hos hans familie i Hillerød. Det har været så hyggeligt, at han valgte at kom igen i år.

Familien Jensen er så glade for at have besøg af feriebørnene, at de ugen før Lukas’ besøg fik selskab fra Vestsjælland .

– Det er dejligt at lære andre danskere at kende, og at børnene vokser op med kontakt til det danske, siger Tamara Jensen.

Familien taler mest tysk i hverdagen, og derfor er det rart at få brugt det danske lidt mere.

– Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, da min kone snakkede om, at vi skulle sende børnene i dansk skole, men jeg er blevet meget positiv overrasket. Nu deltager vi i de fleste arrangementer, der bliver tilbudt af det danske mindre tal, og er medlem af SSW, fortæller Thomas Jensen, der efter flere års øvelse taler et rigtig godt dansk.

Det danske er blevet en naturlig del af familiens liv, og de er alle engageret i feriebørnenes hverdag.

Der bliver også tid til at spille mikado. Fra venstre er det Tamara, Emilia, Frederik, Thomas og Lukas. Foto: Sven Geißler.

Der bliver også tid til at spille mikado. Fra venstre er det Tamara, Emilia, Frederik, Thomas og Lukas. Foto: Sven Geißler.

Udflugter og opdatering

Aktivitetsniveauet er skruet op på fuldt blus, når feriebørnene er på besøg.

– Vi er en aktiv familie og ville nok normalt tage på to længere udflugter om ugen, men i de to seneste uger har vi været afsted hver dag.

Sammen med Lukas har de blandt andet kæmpet i Laser Tag, følt sig medrevet i Mediendom og leget flere gange ved standen. Når der falder ro mellem aktiviteterne, poster Tamara Jensen opdateringer med billeder på Feriebørns’ Facebook-side så Lukas’ familie og de øvrige 500 medlemmer kan følge med i livet med feriebørn.

Frederik er det yngste barn i familie og er seks år, og han kunne også godt tænke sig en feriekammerat næste år.

– Så længe det ikke er fem børn ad gangen, så ville det være dejligt for os at have endnu et feriebarn på besøg, ler Tamara Jensen.

kommentar
deling del

Skriv et svar