Single Daily
af

redaktionen

Det er de små skridt, der tæller

Sønderborg, Aabenraa og Flensborgs borgmestre er på SMS med hinanden og glæder sig over, hvor langt vi er nået. Ingen konkrete planer om nye fyrtårnsprojekter for en samlet Flensborg Fjord-region. Lange vil have mere hjælp fra Kiel og Berlin.
Sønderborg, Aabenraa og Flensborgs borgmestre er på SMS med hinanden og glæder sig over, hvor langt vi er nået. Ingen konkrete planer om nye fyrtårnsprojekter for en samlet Flensborg Fjord-region. Lange vil have mere hjælp fra Kiel og Berlin.

Af Lise Kristensen (JV), Gwyn Nissen (DN), Frank Jung og Stefan Kläsener (SHZ) og Jørgen Møllekær (FLA)

På en blæsende morgen i sidste uge er der masser af sne og bidende kulde uden for mødelokalet på hotellet i vandkanten. Indenfor er der kaffe på kanden og masser af varme i mere end én forstand. Flensborg Avis har sammen med de tre øvrige aviser i grænselandet for første gang samlet de tre borgmestre til et fælles interview. For at høre om, hvordan det egentlig går i samarbejdet. Hvor fremtidens nye fælles projekter aftegner sig.

Fra venstre er det her Erik Lauritzen (S), Sønderborg, Simone Lange (SPD), Flensborg, og Thomas Andresen (V), Aabenraa.

Fra venstre er det her Erik Lauritzen (S), Sønderborg, Simone Lange (SPD), Flensborg, og Thomas Andresen (V), Aabenraa.(Fotos: Martin Ziemer)

En samtale, der understreger det gode naboskab, men som samtidig også indikerer, at der bortset fra visionen om en grænseoverskridende have-festival, som beskrevet i artiklen “Fælles have-festival sætter skub i grænse-samarbejde”, ikke i øjeblikket arbejdes på de nye store ideer. Og det er de tre kommuners førstemænd og kvinder grundlæggende godt tilfredse med.

– Flensborg, Sønderborg og Aabenraa er bindeled over grænsen. Vi arbejder sammen om at vise det potentiale, vi har, og det løser vi i små skridt i samarbejde i regionen. Vi er meget resultatorienterede. Det er ikke sådan, at Aabenraa og Sønderborg kobler sig af fra resten af Sønderjylland for udelukkende at hellige sig grænseregionen. Sådan bliver det ikke, slår Sønderborgs socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritzen, fast.

Borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen (S), lytter til overborgmester Simone Lange, til venstre, og borgmester Thomas Andresen.

Borgmesterkollega og partifællen Simone Lange fra Flensborg, anslår umiddelbart også den realistiske tone.

– Vi skal selvfølgelig hele tiden forny det grænseoverskridende samarbejde. Vi medvirker til at udbrede kulturel forståelse. Jeg er fra en stor by, og der er forskel på os. Vi er ikke ens, og ting tager tid, siger Simone Lange med henvisning især til de mere komplekse forvaltningsstrukturer syd for grænsen.

Aabenraas Venstre-borgmester Thomas Andresen køber ikke umiddelbart interviewernes præmis om, at der mangler fyrtårnsprojekter i det dansk-tyske samarbejde. Og peger i stedet på de gode eksempler.

– Vi har bidraget til arbejdskraftens fri bevægelighed over grænsen. Arbejdsmarkedet i grænselandet havde set anderledes ud, hvis vi ikke havde haft Region Sønderjylland/Schleswig. Jeg er sikker på, der ville være udflaget virksomheder herfra, hvis ikke vi havde sikret det store arbejdsmarked i et samarbejde mellem jobcentrene. Vi skal ikke skabe et kunstigt samarbejde hen over grænsen, men tage de lavthængende frugter først, siger Thomas Andresen.

Thomas Andresen (V) sammen med Simone Lange (SPD).

Alle tre borgmestre erkender blankt, at der er ting, der ikke er lykkedes. Der kommer ingen grænseoverskridende banegård i Sporskifte ved Flensborg på grund af politisk modstand i Flensborgs byråd. Havnesamarbejdet med fokus på en erhvervshavn i Aabenraa og turisthavne i Flensborg og Sønderborg har indtil videre også lidt skibbrud.

De tre borgmestre har for nylig holdt møde i grænsetrekants-samarbejdet/Grenzdreieck. Herfra var den største nyhed, at der nu nedsættes en fælles tværkommunal styregruppe på tværs af grænsen for at få gang i have-festival-ideen.

Derudover handlede det om kendt stof som for eksempel bedre busforbindelser på tværs af grænsen.

Varme forbindelser

Men på andre måder kan nye initiativer i én kommune også smitte af hos naboerne. Thomas Andresen siger, at Flensborg kan komme til at nyde godt af overskudsvarmen fra den kommende meget store Apple-datacentral ved Aabenraa. Varmeplanen giver mulighed for at inddrage Flensborg by. Padborg får i forvejen fjernvarme fra Flensborg.

Og Flensborgs førstekvinde, der kun har haft et år på borgmesterkontoret, giver udtryk for, at »vi har en samlet tilflytterpolitik, og at vi positionerer os samlet i hele Europa. Simone Lange beskriver også grænselandet som værende langt fremme inden for digitalisering og knowhow.

På spørgsmålet om der ikke kan udvikles større visionære planer om en samlet Flensborg Fjord-region frem for de enkelte kommuner, er der skepsis rundt om bordet. Især fra de to danske borgmestre.

– Postulatet om at Flensborg Fjord er et bedre brand end de enkelte kommuner, mangler jeg at få ind under huden. Vi må have fokus på de ting, der forbinder. Styrkepositionen er vokset ud af kommunerne, siger Thomas Andresen, der nævner samarbejdet med Slesvig-Flensborgs erhvervsregion Wireg og den direkte kontakt borgmestrene imellem som et plus. Trekløveret har hinandens mobilnumre og kender hinanden personligt.

Flensborgs overborgmester Simone Lange (SPD).

Cykelfærgen

Samtidig bliver det under samtalen også tydeligt, at der er divergerede opfattelser om konkrete projekter. Ideen om at få etableret en cykelfærge over Flensborg Fjord er et sådant eksempel. Da de sejlmæssige hurdler var overvundet til Søfartsstyrelsen i Danmark, opstod der modstand på den tyske side af fjorden, hvor en sejludbyder i Langballeå følte sig forbigået af cykelfærgeprojektet.

– Det er en fantastisk ide. Vi er klar til at gå ind i projektet, men ting tager tid. Når projektet er der, er vi klar til at investere i det, siger Sønderborgs Erik Lauritzen.

– Hvem siger, det er et kommunalt projekt? Det kunne også være noget for erhvervslivet at investere i. Hvis nogen er interesseret, er alle velkommen til at byde ind, siger Thomas Andresen forsvarsberedt.

Læs også: Fælles have-festival sætter skub i grænse-samarbejde

Nul kroner

Ingen af de tre kommuner har afsat løbende driftsmidler til kontinuerlig udvikling af grænse-projekter. Den kommunale drift af skoler og ældrepulje med videre sluger det hele. Borgmestrene vil hellere se en ide og så efterfølgende diskutere finansieringsmulighederne fra projekt til projekt. Men at de manglende løbende bevillinger til udvikling er ensbetydende med stilstand, opponeres der imod.

– Vi bruger mange ressourcer på det grænseoverskridende samarbejde. Vi har fælles idræts- og musikdage. Vi finder ud af det sammen, men vi går ikke ud og siger, vi har 50 millioner kroner til et stort grænseoverskridende fyrtårnsprojekt. Vi har hjemmesider på tysk, og borgerne kan blive betjent på tysk i forvaltningen, siger Aabenraas borgmester eksempelvis.

Han er stolt over at have lokket erhvervsgiganter som Apple og Google til Aabenraa. Erik Lauritzen er glad for støtte fra Simone Lange til en Als-Fyn bro, omend hun ikke har penge at stikke i projektet. Han vil gerne udbrede energimålsætningen om CO2 neutralitet til hele grænselandet.

– Om tre år har vi et stort ferieresort på Nordals, og vi skal da selvfølgelig have en masse nordtyske gæster også, siger Erik Lauritzen om et andet eksempel på et nyt projekt lige rundt om hjørnet, der også hjælper med at bringe os tættere sammen.

Konkurrencen fra Femern

– Med en kommende fast forbindelse mellem Falster og det østlige Holsten in mente. Er det ikke nu, at vi i grænselandet burde rykke tættere sammen og forsøge at sparke nogle døre ind på nogle nye måder? For eksempel ved, at I tre borgmestre i fællesskab fik foretræde i København, Kiel og Berlin om fælles udfordringer?

– Jo, vi bør nok udfordre lidt mere. Der er langt til København og Berlin. Det kan da godt være, at der skal en samlet indsats til for at få begge sider med. Vi gør det så allerede med den fælles dansk-tyske transportkommission. Men det er da værd at overveje, om man kan gøre noget mere, siger Erik Lauritzen.

Thomas Andresen synes, at vi med kulturminister Mette Bock (LA) og generalkonsul Kim Andresen har to stærke stemmer, der kan trænge igennem i regerings-apparatet i København. Og at et grundlæggende øget samarbejde beror på tillid og bedre kommunikation.

– Men jeg vil da ikke afvise, at det ville være super, hvis vi blev hørt mere, end vi til tider føler, at vi gør, siger Aabenraas borgmester.

Appel til Kiel og Berlin

Simone Lange kunne godt forestille sig at gå længere end det.

– Vi skal ikke bare støtte hinanden med ord. Vi skal fastholde de små skridt, men samtidig vise modet til at tage nogle større tiltag. Men hvis vi skal komme væk fra de her enkeltstående projekter, så er det afgørende spørgsmål, hvordan vi kan få etableret en mere vedholdende finanseringsstruktur her i regionen. Det her er faktisk en appel til Kiel og Berlin. Ser de os som en europæisk region og hvis ja, får vi så tilsvarende midler, der er nødvendige for at vi selvforvaltet kunne øge samarbejde?

Spørgsmålet får lov til at hænge i luften. Halvanden times samtale er slut, og de tre borgmestre sendes ud i kulden, så der kan tages billeder på den vinterlige strand ved Wassersleben.

Læs også lederen: Grænser for samarbejdet

kommentar
deling del

Skriv et svar