Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Det ældste danske påskeæg kan ses i Hedeby

Et keramisk påskeæg fra vikingetiden udstilles på Vikingemuseet Hedeby ved Slesvig. Det kristne symbol kom fra Kijev til Hedeby gennem handelsforbindelser.
Et keramisk påskeæg fra vikingetiden udstilles på Vikingemuseet Hedeby ved Slesvig. Det kristne symbol kom fra Kijev til Hedeby gennem handelsforbindelser.

Vikingemuseet i Hedeby ved Slesvig råder med stor sandsynlighed over det ældste danske påskeæg. Der er tale om et såkaldt opstandelsesæg af glaseret keramik, der er fundet ved udgravninger i vikingetidsbebyggelsen. Det eneste tilsvarende æg i det gamle Danmark er et eksemplar fra Lund i Skåne, der var dansk frem til 1600-tallet.

– Der er god chance for, at ægget fra Hedeby kan betragtes som det ældste i det gamle danske område, siger Silke Eisenschmidt fra det arkæo­logiske museum i Haderslev under Museum Sønderjylland.

Opstandelsesæggene blev fremstillet fra det 10. til det 12. år­hundrede i det ortodokse Kijevrige (eller Kijevrus), der i middelalderen var et øst­slavisk storrige med skandinaviske rødder. I Norden blev der ifølge den tyske arkæolog og forsker Ingo Gabriel, der har beskrevet æggene i »Reallexikon der germanischen Altertumskunde« (2000), kun fundet få eksemplarer, nemlig i Hedeby og Lund samt på Gotland og i Sigtuna i Sverige.

– Jeg tror ikke, at der er fundet andre tilsvarende æg i Danmark end dem i Hedeby og i Lund. Ingo Ga­briel var meget grundig med at afsøge lignende fund, siger Silke Eisen­schmidt.

Dette menes at være det ældste danske påskeæg. Foto: Wikinger Museum Haithabu

Dette menes at være det ældste danske påskeæg. Foto: Wikinger Museum Haithabu

Symbolik

På grund af det miljø, påskeæggene er fundet i, går arkæologerne ud fra, at de fungerede som værdifuld ejendom, der gav stor prestige. Æg spillede en vigtig rolle i den ortodokse kirke, hvor de ikke bare var symbol på frugtbarhed, men også på opstandelse og evigt liv. Keramikæggene er derfor også blevet fundet i grave. Inden for den ortodokse kirke blev almindelige hønseæg også brugt som gravgaver og symbol på Jesu opstandelse.

Den periode, æggene fra Kijev er fremstillet i, falder i tråd med kristen­dommens udbredelse i Danmark. Harald Blåtand lod sig døbe omkring år 965 og rejste Jellingestenen. På stenen er der indskrevet hans erklæring, at han havde kristnet danerne. Da de fleste danere var blevet kristne omkring år 1050, har påskeægget i Hedeby altså også fungeret som et kristent symbol.

Traditionelle mønster

Arkæolog og forsker Ingo Gabriel skriver i bind 16 af det ovennævnte arkæologiske leksikon, at påske­æggene fra Kijev enten havde enkle spiral-mønstre eller bue- eller fjerformede mønstre, der opstod ved at sætte lodrette streger ind i spiralen, før ægget blev brændt. Æggene havde en eller flere farver og forekom også i uglaseret form. De var hule og hav­d­e kugler indeni, der raslede – dog ikke højt nok til, at æggene kunne bruges som musikinstrument.

I dag er påskeæggene i Ukraine, der på slavisk hedder »pysanka«, stadig inspireret af de gamle mønstre.

kommentar
deling del

Skriv et svar