Single Daily
af

Thomas Schumann

Derfor sparer Skoleforeningen på skoler i stedet for administration

De samlede lønninger til administration beløber sig på tre millioner euro, mens lønnen til grundskolelærerne ligger på 35 millioner euro, forklarer Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.
De samlede lønninger til administration beløber sig på tre millioner euro, mens lønnen til grundskolelærerne ligger på 35 millioner euro, forklarer Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Det udløste en lang debat på Flensborg Avis’ Facebook-side at Skoleforeningens styrelse har foreslået lukningen af fire små skoler og to børnehaver. Styrelsen har begrundet deres forslag med pædagogiske og økonomiske hensyn.

Nogle af avisens følgere undrer sig over, hvorfor Skoleforeningen ikke bare sparer på administration i stedet for de små skoler.

Flensborg Avis stillede Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, spørgsmålet.

– Faktisk har vores revisorer påtalt, at vi er meget sårbare på flere poster i administrationen. Vi har haft eksempler på, at nogen har sagt op, og vi derfor skulle i månedsvis løbe ekstra stærkt og bruge ledelseskræfter på ting, som administrationen skulle løse. Vi må desuden kigge på størrelsesforholdet. Den samlede løn til administrationen ligger på tre millioner euro, så selv hvis man kunne spare ti procent, ville man ikke komme særlig langt, fortæller Lars Kofoed-Jensen.

Han tilføjer, at grundskolelærernes lønninger alene beløber sig på 35 millioner euro.

Skoleforeningen står over for et underskud på fem millioner euro frem mod 2021 og det er lønstigninger, som har været med til at skabe det hul, forklarer Lars Kofoed-Jensen.

– I 2018 er lønningerne steget med tre procent, samtidig med at vores tilskud fra Danmark blot er steget med en procent, siger Lars Kofoed-Jensen.

Flere timer i Danmark

Skoleforeningens revisor har også påpeget, at danske folkeskole- og gymnasielærere underviser 20 procent mere end de sydslesvigske. Det betragter Skoleforeningen som et sparepotentiale. I år indgik de sydslesvigske grundskolelærere en overenskomst, hvor de gik med til at undervise en time ekstra om ugen.

– Med den overenskomst har man barberet fem procentpoint af den forskel, der er mellem danske og sydslesvigske lærere, siger Lars Kofoed-Jensen og tilføjer:

– I forhold til lønninger har vi ingen ambition om at hente samtlige 20 procent, som revisorerne mener, der er. Vores ambition er at hente ti procent.

Mediator i forhandlingerne

Det er dog ikke lykkedes at indgå en tilsvarende aftale med gymnasielærerne.

– Vi har fået tilknyttet en mediator fra Danmark, og vi regner med, at vi skal have vores første møde den 5. november, som i første omgang skal gå ud på at skabe et godt forhandlingsklima. Vi nåede ingen vegne sidste år, og derfor kigger vi på alle muligheder for at komme videre, siger Lars Kofoed-Jensen.

Skoleforeningen står over for et underskud på fem millioner euro frem mod 2021, og det er lønstigninger, som har været med til at skabe det hul, forklarer Lars Kofoed-Jensen, direktør for Dansk Skoleforening. Arkivfoto: Tim Riediger

Skoleforeningen står over for et underskud på fem millioner euro frem mod 2021, og det er lønstigninger, som har været med til at skabe det hul, forklarer Lars Kofoed-Jensen, direktør for Dansk Skoleforening. Arkivfoto: Tim Riediger

 

kommentar
deling del

Skriv et svar