Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Der skulle et kollaps til, før forsoningen kom

Sydslesvigeren Jørn Tranekjær Andresen udsendte sidste år bogen »Blod og jord« om to dansksindende sydslesvigere og to tysksindende nordslesvigere, der kæmpede i Anden Verdenskrig på Nazi-Tysklands side. Den fortalte han om i Flensborg.
Sydslesvigeren Jørn Tranekjær Andresen udsendte sidste år bogen »Blod og jord« om to dansksindende sydslesvigere og to tysksindende nordslesvigere, der kæmpede i Anden Verdenskrig på Nazi-Tysklands side. Den fortalte han om i Flensborg.

For knap et år siden dukkede Jørn Tranekjær Hansen op på det danske bogmarked med en utraditionel vinkling på et stykke grænselandshistorie omkring Anden Verdenskrig.

I den dokumentariske fortælling »Blod og Jord« (forlaget Turbine) følger Jørn Tranekjær Hansen fire udvalgte soldater fra de nationale mindretal nord og syd for den dansk-tyske grænse: To sydslesvigere og to nordslesvigere. De var alle soldater i Nazi-Tysklands tjeneste, men deres udgangspunkter kunne næppe være mere forskellige: De dansksindede sydslesvigere blev som tyske statsborgere tvunget ud på Europas slagmarker. For mændende fra det tyske mindretal i Sønderjylland var billedet dog et noget andet. Her meldte omkring 1500 unge mænd sig af egen drift for at gå i kamp for Tyskland og nationalsocialismen.

Fremstillingen veksler mellem samtidskilder, de enkeltes dagbogsnotater, breve, retsudskrifter og erindringer. Herudover udfylder forfatteren beretningernes huller med kvalitative antagelser, egne refleksioner og gæt, mens han løbende relaterer til både samtidsrammen og udviklingen i krigen.

Tirsdag aften var Jørn Tranekjær Hansen på besøg så tæt på arnestedet, han kunne komme. På Dansk Centralbibliotek i Flensborg fortalte han om baggrunden for sin bog, der er blevet til efter omfattende research i de historiske arkiver sammesteds og fra hans bopæl i Beder syd for Aarhus. Jørn Tranekjær An­dresen er vokset op i Bredsted i Nordfrisland, hvor hans forældre var skolelærere på den danske skole. Og en af de fire hovedpersoner i bogen, Hans Detlef Andresen, var hans onkel.

– Jeg er ikke historiker. Det er menneskenes vilkår, der interesserer mig. Den historie, vi fødes ind i, får også en betydning for vores skæbne, sagde Jørn Tranekjær Andresen til publikum på centralbiblioteket.

»Fin og brutal historie«

Jørn Tranekjær Andresen er cand.mag. i dansk og nordisk litteratur og har desuden studeret musik.

Han har lagt vægt på, at hans bog skal kunne læses af mennesker, som ikke nødvendigvis har den store indsigt i grænselandet på forhånd. En af læserne fra denne målgruppe er den 44-årige lokomotivfører Brian Kjær fra København. Han har skrevet en email til Jørn Trankjær Andresen – en mail, som forfatteren gerne læser op af, når han tager rundt og fortæller om sin bog:

»En stor ros skal lyde fra mig. Har gemt din bog, »Blod og jord«, til ferien og har netop læst den færdig. Sikken fin og brutal historie, du der har gravet frem, skrevet i et sprog så selv jeg, der ingen forbindelse har til grænselandet, bliver suget ind i deres problemstilling«.

Bogens to mænd fra det tyske mindretal i nord er Fritz Scheel Petersen, Nørre Vilstrup ved Haderslev, der meldte sig som frivillig til Waffen-SS, og den teologistuderende Hans-Egon Nicolai Petersen, Tønder, der i modsætning til mange hjemmetyskere ikke var rabiat tysknational. Hans-Egon Nicolai Petersen læste til præst i først Danmark og senere i Tyskland. Gennem lang tid havde han kunnet sno sig uden om militærtjeneste, men blev til sidst var tvunget til at vælge mellem luftvåbnet og det gudløse SS.

Tre kriterier

Det danske mindretal i Sydslesvig blev – som landsdelens øvrige indbyggere – indrulleret i værnemagten. 
Her kan læseren følge Hans Detlef Andresen, der som lidet begejstret Luftwaffe infanterist deltog først på østfronten og senere i vest, hvor han endte i amerikansk fangenskab. Herudover følger bogen den lidt ældre familiefar Herman Tychsen, der foruden de brutale kampe på østfronten og også deltog i partisankrigen i det tidligere Jugoslavien. Fælles for alle var, at de med en god portion held og tilfældigheder overlevede krigen.

– Jeg stillede tre kriterier, da jeg skulle vælge de personer ud til bogen. De skulle have deltaget i krigen, have efterladt sig dagbog og breve, og de skulle have overlevet krigen. Jeg har gerne villet afspejle grænselandets fredelige udvikling efter 1945 gennem personerne, og det kunne jeg kun gøre, hvis de havde overlevet krigen. Tysklands totale kollaps i 1945 åbnede op for en for en forsoning og en sameksistens på tværs af de nationale forskelle i grænselandet, sagde Jørn Tranekjær Andresen, da han besøgte Flensborg.

Dette til trods for en udpræget offermentalitet blandt det tyske mindretal i Sønderjylland efter 1945 og i en årrække også en manglende erkendelse af mindretallets proaktive samarbejde med besættelsesmagten.

Familiebaggrund

Tranekjær Andresen husker sin opvækst i Bredsted som indeklemt. Han havde åndenød og fik udlængsel i en sydslesvigsk hverdag, hvor der var »os og dem«. Man kom ikke hjem med en tysk ven og slet ikke en tysk kæreste.

– Vilkårene under min egen opvækst var for ingenting at regne mod de barske omstændigheder, som min far og hans tre dansksindede brødre stod over for, da de var børn og unge. De fire endte alle med at blive soldater i Hitlers hær mod deres overbevisning. Det var ikke noget, de beklagede sig over eller talte om i min barndom eller ungdom, men det kom frem, da en DR-journalist fik nys om historien og lavede en serie radiomontager om brødrene i 1970erne. Uden min dramatiske familiebaggrund var »Blod og jord« aldrig blevet til noget. Selv om der skulle gå mange år, før jeg fandt en vinkel på stoffet, som tændte mig. En vinkel, der hev historien ud af familiesammenhængen og mindretallets snævre kontekst.

På forhånd var det sikkert, at hans ældste onkel, Hans Detlef Andresen, skulle være en af de dansksindede sydslesvigere i bogen.-

– Der lå hundredevis af spændende breve fra hans hånd gennem hele krigen og det efterfølgende fangenskab mellem ham og hans kone, Hedvig – eller »Hedda«, som hun blev kaldt. Desuden levede han stadig. Det betød, at jeg kunne spørge ham selv, hvis jeg savnede oplysninger. Det var en kæmpe gevinst, sagde Trankejær Andresen på centralbiblioteket, hvor han læste passager op fra sin bog.

Hans Detlef Andresen døde anden juledag 2016 i en alder af 99 år.

Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
Forfatter Jørn Tranekjær Andresen fortæller om sin bog "Blod og Jord". Foto: Lars Salomonsen
kommentar
deling del

Skriv et svar