Single Daily
af

Lennart Adam

Der er cirka 2000 lovlige skydevåben i Flensborg

Efter det seneste skyderi i USA og den »Reichsbürger«-bevægelsen i Tyskland er man også i Flensborg begyndt at være mere grundig med våbentilladelser.
Efter det seneste skyderi i USA og den »Reichsbürger«-bevægelsen i Tyskland er man også i Flensborg begyndt at være mere grundig med våbentilladelser.

Det synes som om, at rapporter om amokløb og skyderier i USA kommer med stadig kortere intervaller. Sidste søndag skød og dræbte en mand i Texas 26 personer i en kirke i den ellers så fredelige by Sutherland Springs.

Våbnene er i næsten alle tilfælde blevet lovligt erhvervet.

Men hvad med Tyskland? Hvor mange våben er der for eksempel i Flensborg, og hvem har lov til at have et våben?

Selv om Tyskland har en af verdens strengeste våbenlove, forekommer der også her fatale skyderier, eksempelvis i Erfurt i 2002, 2009 i Winnenden og sidste år i München.

Det anslås, at der findes omkring ti millioner lovlige våben i hele Tyskland, og derudover har man mistanke om, at der er cirka 20 millioner ulovlige våben i omløb. I Flensborg er 394 personer registreret som ejere af i alt cirka 2000 skydevåben. Hvor mange ulovlige våben, der er i byen, kan der kun gisnes om.

– Antallet af skydevåben i Flensborg er stadig lavt. Det skyldes også, at kravet for at få tilladelse til at eje våben er forholdsvis strenge. Især på baggrund af de seneste måneders begivenheder er myndighederne nu mere fokuserede på våben. Ikke kun på grund af begivenhederne i USA, snarere på grund af hændelser med de såkaldte »Reichsbürger«, forklarer Clemens Teschendorf, talsmand for Flensburg Kommune.

Også i Flensborg-området findes der tilhængere af den såkaldte »Reichsbürger«-bevægelse. Her er det fra en politiaktion i Hanved. I hele Slesvig-Holsten er der udstedt 13 våbentilladelser til medlemmerne af bevægelsen. (Arkivfoto: Karsten Sörensen)

Også i Flensborg-området findes der tilhængere af den såkaldte »Reichsbürger«-bevægelse. Her er det fra en politiaktion i Hanved. I hele Slesvig-Holsten er der udstedt 13 våbentilladelser til medlemmerne af bevægelsen. (Arkivfoto: Karsten Sörensen)

270 registrerede »Reichsbürger« i Slesvig-Holsten

I slutningen af 2016 skød en tilhænger af den såkaldte »Reichsbürger«-bevægelse i Bayern en politimand. I Slesvig-Holsten er for øjeblikket 270 mennesker registrerede som »Reichsbürger«. 13 af dem har en våbentilladelse. I slutningen af august blev der dog vedtaget et dekret i Kiel, der i fremtiden forbyder bevægelsens tilhængere at have skydevåben.

Omkring to tredjedele af indehaverne af en våbentilladelse i Flensborg er jægere eller sportsskytter. Derudover er der omkring 120 våbensamlere eller personer, der har arvet et våben.

I hele Slesvig-Holsten er der 200.000 registrerede våben, svarende til 70 våben pr. 1000 indbyggere. Det giver delstaten en sjetteplads blandt de tyske delstater. Omkring 30.000 personer ejer et eller flere våben. Til sammenligning: I USA er der næsten 950 skydevåben pr. 1000 indbyggere.

kommentar
deling del

Skriv et svar