Single Daily
af

Thomas Schumann

9. November: Den tyske Skæbnedag

Mere end nogen anden dato markerer den 9. november nogle af de største omvæltninger og mest dystre kapitler i tysk historie.
Mere end nogen anden dato markerer den 9. november nogle af de største omvæltninger og mest dystre kapitler i tysk historie.

Østberlinerne samlede sig om aftenen den 9. november 1989 på den mur, som i 28 år havde adskilt dem fra vesttyskerne på den anden side. Med store smil på læben og tårerne trillende ned ad kinderne omfavnede mennesker fra vest og øst hinanden i en af historiens sjældne fredelige revolutioner.

Det er ikke den eneste revolution der har udspillet sig i Berlin netop den 9. november. Blandt andet derfor kalder tyskerne dagen Schicksalstag – skæbnedagen. Udover fejringen af Murens Fald huskes den 9. november også for andre, dystre og tumultariske begivenheder i tysk historie.

Novemberrevolution i Berlin

Præcis 71 år før muren faldt, udspillede der sig en anden revolution i Berlin. Året var 1918 og det tyske kejserrige stod på randen af nederlag i verdenskrigen. Godt nok havde bolsjevikkernes revolution i Rusland sørget for, at den tyske generalstab nu kunne koncentrere sig om vestfronten alene, men amerikanernes og briternes forenede overmagt viste sig det tyske krigsmaskineri overlegent. Samtidig led den tyske befolkning af hungersnød og rationeringer. Længslen efter mad og fred fik hundredetusinder af til at demonstrere i det større tyske byer.

Mens den tyske hærledelse i slutningen af oktober gjorde klar til at overdrage fredsforhandlingerne til en parlamentarisk forsamling, udbrød der mytteri blandt matroserne på den tyske krydser »Straßburg«, som lå i Wilhelmshaven. Matroserne havde opsnappet, at flådeledelsen ville sende dem i kamp med den engelske flåde, selvom det ville betyde den sikre undergang. Mytteriet forvandlede sig til demonstrationer mod kejsermagten. Den 9. november nåede bevæbnede arbejdere og soldater under røde faner til Berlin.

Den tyske kejser Wilhelm II abdicerede og flygtede i eksil i Holland, med en hilsen til sine »utaknemmelige« undersåtter:

– Det tyske folk er en flok svin.

Nu var der kun en parlamentarisk forsamling tilbage til at overtage magten og samme dag blev Tyskland udråbt til at være en republik. To dage efter, den 11. november, indgik Tyskland våbenhvile med de vestlige magter og dermed sluttede Første Verdenskrig.

Revolutionære soldater med røde faner den 9. november 1918 foran Brandenburger Tor i Berlin. (Foto: Wikimedia Commons)

Revolutionære soldater med røde faner den 9. november 1918 foran Brandenburger Tor i Berlin. (Foto: Wikimedia Commons)

Nazisterne og den 9. november

Efter novemberrevolutionen i 1918 var kimen lagt til den nazistiske magtovertagelse i 1933. Men allerede kort tid efter Første Verdenskrigs afslutning forsøgte Adolf Hitler i 1923 et kup mod den unge og skrøbelige Weimar-republik, som Tyskland havde forvandlet sig til efter kejserens abdicering.

Igen var der demonstrationer i de tyske gader; krigsskadeerstatningerne, den franske besættelse af Ruhrområdet og den tyske seddelpresse lagde den tyske økonomi i knæ og valutaen, rigsmarken, mistede sin værdi. Penge blev værdiløse og det førte til sult og elendighed. Flere steder i landet ulmede oprør fra både venstre – og højrefløjen.

Midt i dette kaos så Hitler i sit snit til at gribe magten. Den 9. november 1923 marcherede han og en kolonne af bevæbnede mænd fra Bürgerbräukeller i retning af Feldherrnhalle i München. Herfra var planen, at nazisterne ville starte en march mod Berlin, som skulle indvarsle et nationalt diktatur. Men så langt nåede Hitler og hans sammensvorne ikke den dag. På vej gennem Münchens gader blev følget stoppet af det bayerske politi. Pludselig lød der skud i gaden og nogle af kupmagerne faldt i kugleregnen. Hitler blev siden arresteret og dømt til fem års fængsel for højforræderi – en uhørt mild dom, som kun kunne lade sig gøre, fordi dommerne sympatiserede med Hitlers motiver. Allerede et år efter sin fængsling blev Hitler atter løsladt.

Optøjer på Marienplatz i München under kupforsøget. (Foto: Wikimedia Commons)

Optøjer på Marienplatz i München under kupforsøget. (Foto: Wikimedia Commons)

1938; Hitler har siddet på magten i fem år. Tyskland er igen forandret. Landet er svøbt i det rød-hvide-sorte hagekorsflag og nazistpartiets bøller nedkæmper og chikanerer alle der tænker eller ser anderledes ud, end partiets forestillinger om den ideelle tysker. Det gjaldt ikke mindst jøderne. De fik beslaglagt deres ejendom, deres virksomheder blev lukket og på gaden blev de forfulgt.

Forfølgelserne nåede et foreløbigt højdepunkt natten til den 10. november, da synagoger i hele Tyskland stod i flammer. Tusinder af jødiske butikker og lejligheder blev plyndret af nazisterne. Mindst 91 jøder dør, utallige pryglet og mishandlet, og jødiske kvinder voldtaget. På Hitlers kommando blev titusinder fængslet og sendt i koncentrationslejr. På grund af de mange smadrede butiksruder blev natten mellem den 9. og 10. november senere kendt som Krystalnatten. Siden middelalderen havde jøderne aldrig oplevet lignende vold og forfølgelse.

Frimærke fra DDR som minder de jødiske ofre for Krystalnatten. (Foto: Wikimedia Commons)

Frimærke fra DDR som minder de jødiske ofre for Krystalnatten. (Foto: Wikimedia Commons)

Fredelig revolution efter krig og adskillelse

Hitlers diktatur så sin ende i 1945, da De Allierede fra øst og vest trængte ind i hjertet af det sønderbombede Tyskland. Men Sovjetunionen på den ene side og amerikanerne, briterne og franskmændene på den anden, havde et meget forskelligt syn på Tysklands fremtid. Det resulterede i, at Tyskland blev opdelt i Øst – og Vesttyskland. I 1961 opførte Østtyskland en mur i Berlin og en skarp bevogtning langs den tysk-tyske grænse, som skulle sikre, at de østtyske borgere ikke flygtede til det kapitalistiske Vesten.

I 1989 blev udlængslen imidlertid for stor blandt borgerne øst for Berlinmuren. Østtyskerne gik på gaden og krævede at styret lempede reglerne for udrejse, efter at andre kommunistiske lande havde lempet reglerne. Presset virkede; den østtyske regering vedtog den 9. november nye og mere liberale rejseregler. Planen var, at borgerne fremover kunne få lov at rejse til Vesttyskland via grænseovergangene og kun undtagelsesvis blive nægtet udrejse.

Den skæbnesvangre pressekonference den 9. november 1989 (Foto: Wikimedia Commons)

Den skæbnesvangre pressekonference den 9. november 1989 (Foto: Wikimedia Commons)

Samme aften skulle politbureaumedlem Günter Schabowski ved en pressekonference tale om de østtyske rejseregler. Planen var imidlertid, at han ikke skulle nævne de netop vedtagne regler. Men det endte han med at gøre alligevel.

– Og derfor har vi besluttet, at vedtage nye regler, som gør det muligt for enhver DDR-borger, at rejse ud af DDR ved grænseovergangene. Hertil spurgte spurgte en journalist, hvornår reglerne ville træde i kraft.

– De træder så vidt jeg ved – er det med det samme, straks, sagde Günter Schabowski. De ord beseglede DDRs skæbne. Mange østtyskere fulgte pressekonferencen live i fjernsynet og på radio. Da de hørte, at det øjeblikkeligt var muligt at rejse ind i Vest-Berlin, begav tusinder sig afsted mod Muren. Her ventede forbløffede grænsevagter; de var ikke blevet informeret om hvad der havde udspillet sig. Først forsøgte de at nægte østtyskerne udrejse, men til sidst blev presset for stort og østtyskerne strømmede ind i Vest-Berlin.

Dermed er Tyskland som vi kender det i dag; forenet, men med mange historiske ar, som trækker deres spor til den dag i dag.

Da østberlinerne fik at vide, at de med det samme kunne rejse ind i Vesttyskland tog de chancen og væltede dermed DDR-styret i en fredelig revolution. (Foto: Foto: Wolfgang Kumm/dpa)

Da østberlinerne fik at vide, at de med det samme kunne rejse ind i Vesttyskland tog de chancen og væltede dermed DDR-styret i en fredelig revolution. (Foto: Foto: Wolfgang Kumm/dpa)

Artiklen blev første gang udgivet 9. november 2017.

kommentar
deling del

Skriv et svar