Single Daily
af

Jens Nygaard

Den fattige prins der nærmest ved et tilfælde blev dansk konge

I år er det 200 år siden, at den senere kong Chr. IX blev født. Med ham satte lyksborgerne sig på den danske trone, og det bliver blandt andet fejret på slottet i Lyksborg, hvorfra han stammede. At den fattige prins blev dansk konge hang sammen med flere tilfældigheder, påpegede dansk historiker i et foredrag på slottet.
I år er det 200 år siden, at den senere kong Chr. IX blev født. Med ham satte lyksborgerne sig på den danske trone, og det bliver blandt andet fejret på slottet i Lyksborg, hvorfra han stammede. At den fattige prins blev dansk konge hang sammen med flere tilfældigheder, påpegede dansk historiker i et foredrag på slottet.

Når en fattig prins, som står langt nede i arvefølgen, alligevel ender med at blive konge, er det normalt inden for eventyrets verden. Men en gang imellem overgår den rigtige historie de opdigtede i eventyrlighed.

– Det gælder blandt andet historien om, hvordan den fattige prins Christian fra Lyksborg i 1863 blev dansk konge, fortalte den danske historiker Carsten Porskrog Rasmussen fra Sønderborg i et foredrag på Lyksborg Slot for nogle dage siden. Foredraget var en del af et helt symposium, som slottet havde stablet på benene i anledning af, at dets mest kendte beboer blev født for 200 år siden.

Der var helt frem til midten af 1800-tallet ikke noget som helst, der tydede på, at den fattige prins fra Lyksborg skulle blive dansk konge.

Hans familie nedstammede fra hertug Hans den Yngre, som lod Lyksborg Slot bygge. Det var en driftig mand, som fik 23 børn. Hans næstældste søn hed Alexander og der levede fra 1573.

Han havde kun et meget lille hertugdømme i nærheden af Sønderborg, og han vurderede selv, at det ikke kunne deles mellem de seks sønner. Fem af dem arvede altså ikke ret meget andet end titlen hertug. En af dem var August Phillip, der gennem et ægteskab kom i besiddelse af godset Beck, der også kom til at give navn til denne gren af familien.

Flere fra linjen Beck havde store militære karrierer i udlandet i prøjsisk og russisk tjeneste. I 1775 var der dog kun et enkelt mandligt medlem tilbage. Det var den senere kong Chr. IXs bedstefar, Frederik Karl Ludwig. Han kom op at toppes med både den
prøjsiske konge og den russiske zar.

– Han gik også bankerot og vendte derfor tilbage til familiens gamle hjemstavn, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen på Lyksborg Slot.

Historikeren rubricerede det som den første tilfældighed, der førte til, at Danmark fik en konge fra Lyksborg: Det ville aldrig være sket, hvis ikke bedstefaderen var gået bankerot.

– Hvis det ikke havde været tilfældet, så ville dronning Margrethe måske være blevet født i Østprøjsen, sagde han.

Lyksborg Slot Foto: Martin Ziemer
Lyksborg Slot Foto: Martin Ziemer
Lyksborg Slot Foto: Martin Ziemer

Frederik Karl Ludwigs søn Vilhelm kom i dansk militærtjeneste i stedet for prøjsisk eller russisk, og han blev gift med den danske konges svigerinde og kusine.

På Lyksborg Slot døde den sidste fra den oprindelige lyksborgske linje i 1824. Det var en gammel dame, som i over 40 år havde beboet slottet. Da hun opgav ævred, overdrog den danske konge slottet og titlen som hertug til Vilhelm. På den måde kom huset Beck i
stedet til at hedde huset Lyksborg.

Vilhelm fik syv sønner, men det var kun den midterste af dem, Christian, der tilbragte sin ungdom i København.

Han mødte Chr. VIIIs niece, Louise af Hessen, og blev gift med hende.

– Det var noget så usædvanligt inden for de kredse som et bryllup af kærlighed, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen og tilføjede, at det unge par blev forsørget af den danske konge og hertugen, som splejsede om det.

– Det var dette ægteskab, der var nøglen til, at Christian senere blev dansk konge, fortalte den danske historiker.

På det tidspunkt havde det danske monarki nemlig tronfølgerproblemer.

– Der ser ud til at have været en genetisk defekt. Den oldenborgske linje fik simpelthen ingen børn, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen. Det var en linje, der havde siddet på tronen i Danmark i flere hundrede år.

Så man måtte se sig om efter en anden tronfølger. Og her var der egentlig strikse dynastiske regler for, hvem det skulle være. Ifølge disse regler stod Christian på en placering som cirka nummer 30.

– Den nye konge skulle egentlig have været landgreve Frederik af Hessen, som var gift med Alexandra fra Rusland. Hun døde imidlertid i barselsseng, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen.

Landgreven stod også til at arve fyrstedømmet Hessen-Kassel, og han kunne ikke arve både det og det danske kongerige. Så han var reelt ude af spillet.

Under den danske borgerkrig, den såkaldte første slesvigske krig, kæmpede lyksborgerne på begge sider. Christian var soldat på den danske side, men at hans brødre var på den anden side var ikke noget, som han senere tog dem fortrydeligt op.

Efter denne krig var Danmark stadig en helstat, og det var en nødvendighed, at tronfølgeren var arveberettiget til både Danmark og hertugdømmerne. Store kredse i Danmark ville gerne have Christian og Louises søn som tronfølger, men ret beset stod hertugen af Gottorp længere fremme i tronfølgen. Men denne hertug regerede ikke længere i Holsten. Siden 1762 havde de gottorpske hertuger siddet på den russiske trone.

– Det ville sige, at problemet var den russiske zar, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen.

Man måtte få den russiske zar til at opgive sit krav på Holsten. Men den russiske monark pegede i første omgang på en prins, Peter, fra Oldenburg. Det viste sig dog, at denne prins åbent havde tilkendegivet støtte til det slesvig-holstenske oprør og desuden var fortaler for andre nymodens strømninger, som de gamle monarkfamilier skyede som pesten. Så fokus blev flyttet mere over på prins Christian.

– Det vil sige: Det drejede sig egentlig om at sikre arveretten til Christian og Louises søn, som var længere fremme i arvefølgen, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen.

I 1851 rejste danske diplomater til Rusland for at få zaren med på disse hensigter. Det lykkedes over al forventning. I det brev, som diplomaterne fik med sig hjem, fremgik det, at man overdrog rettighederne til sønnen OG Christian.

– Ret beset blev Christian konge, fordi der var blevet indflettet dette lille OG, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen. Han peger på, at dette igen var en af de tilfældigheder, der gjorde en fattig prins til dansk konge.

I en traktat fra London i 1852 accepterede de europæiske stormagter den nye danske arvefølge. Da kong Frederik VII døde i 1863, blev Christian dermed konge – selv om det ret beset kun var hans søn, der var arveberettiget.

– Så man må konkludere, at det var meget tilfældigt, at det lige var ham, der blev konge, sagde den danske historiker.

Det var en turbulent tid, han blev konge i: Han kom med det samme op at slås med de danske politikere, som ville udelukke Holsten fra delstaten. Det var han dynastisk ikke interesseret i. Og det var også klart, at han blev bedømt som tysker – med et dansk med
meget kraftig tysk accent – i en periode, hvor dette ikke var populært. Samtidig var han en af mændene bag katastrofen i 1864.

– Men han blev ikke en upopulær konge, og det var der især to grunde til: Han førte et harmonisk ægteskab og havde harmoniske børn. Og med tiden blev han det, som man kaldte »Europas svigerfar«, fortalte Carsten Porskrog Rasmussen.
Han har noteret sig, at Christian og Louise selv blev gift af kærlighed – men de overlod det ikke til deres døtre selv at vælge. En af dem blev gift med den engelske tronfølger og en anden med den russiske ditto. Af sønnerne blev en af dem konge i Grækenland og en anden konge i Norge.

– Det har været en familie på den danske trone, som har været kendetegnet af harmoni – og mangel på skandaler. Helt ulig for eksempel hannoveranerne på den britiske trone, sagde Carsten Porskrog Rasmussen.

– Se, det var jo en eventyrlig historie, sluttede han sit foredrag – som omkring 200 mennesker lyttede til.

– Om en fattig prins, der blev konge.

Det var først og fremmest ægteskabet med den senere dronning Louise og deres fælles søn, der åbnede kongeporten for Christian.
Det var først og fremmest ægteskabet med den senere dronning Louise og deres fælles søn, der åbnede kongeporten for Christian.
tky6em53couvts2x2zbwodjgutn8ssn2
r19bjza6ye3ocdl3cgx6cbjl3ww7wsum
cjytspwqibc4p8eidxzvg3ahti00m8nu
kommentar
deling del

Skriv et svar