Single Daily
af

Rasmus Meyer

Delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen

Delstatsvalget i NRW betragtes ofte som mini-forbundsdagsvalg. Vi har set på den politiske situation i delstaten, og giver her et overblik op til valget den 14. maj.
Delstatsvalget i NRW betragtes ofte som mini-forbundsdagsvalg. Vi har set på den politiske situation i delstaten, og giver her et overblik op til valget den 14. maj.

Blot en uge efter landdagsvalget i Slesvig-Holsten går turen til Nordrhein-Westfalen (NRW). Delstaten med omkring 18 millioner indbyggere er Tysklands mest befolkede delstat, og med 13,1 millioner stemmeberettigede kaldes landdagsvalget i NRW ofte et “mini-forbundsdagsvalg”.

Udgangen af valget den 14. maj regnes mange steder for en vandstandsmåling på vælgerstemningen i Tyskland. For mange partier er det en slags generalprøve inden forbundsdagsvalget i september.

Meningsmåling

Op til valget har der været flere meningsmålinger. Den seneste er fra INSA, 9. maj. Ifølge den står SPD til at få 33 procent, mens CDU ligger på 30 procent. FDP står stærkt på 13 procent, mens De Grønne, AfD (begge 7 procent) og  stadig må frygte spærregrænsen på 5 procent. , der fik 7,8 procent ved valget 2012, er ikke registreret i den meningsmåling, men ifølge en anden meningsmåling fra YouGov står partiet til at få under 2 procent.

(Kilde: wikipedia)

Udgangspunktet

NRW regeres af en koalition af SDP og De Grønne.
Hannelore Kraft (SPD) er ministerpræsident.

SPD og De Grønne har været i regering siden 2010. Først i en mindretalsregering, men da regeringen ikke fik flertal for et finanslovsforslag blev der udskrevet nyvalg allerede i 2012.

Landdagsvalget blev holdt den 13. maj 2012, og denne gang fik SPD og De Grønne klart flertal i landdagen. Dermed fortsatte den rød-grønne regering med ministerpræsident Hannelore Kraft.

Læs også: SPD kæmper for magten i NRW

(kilde:wikipedia)
(kilde:wikipedia)
(kilde:wikipedia)

Landdagsvalget 2017

Delstatenshovedstad er Düsseldorf, og der – direkte ved floden Rhein – ligger NRWs landdag. Mindst 181 mandater har sæde i landdagen. 128 af dem vælges direkte (Erststimme) i valgkredsene, det vil sige, NRW har 128 valgkredse. Slesvig-Holsten har 34.

De resterende mandater i NRW fordeles via landslisterne (Zweitstimmen). Ligesom i Slesvig-Holsten afgør andenstemmerne, hvor mange mandater landdagen består af.

Det nuværende parlament i NRW er oppe på 237 mandater. Det skyldes systemet med .

I NRW, Tysklands befolkningsrigeste delstat, er der omkring 13,1 millioner valgberettigede. Valgdeltagelse ved seneste valg lå på 59,6 procent.

Borgerne i NRW har 31 partier at vælge mellem. Men ifølge de seneste meningsmålinger er det kun SPD, CDU, FDP, De Grønne, AfD og Die Linke der kommer over spærregrænsen på 5 procent. Med en statistisk usikkerhed på op til 3 procentpoint, kan De Grønne (7 procent), AfD (7 procent) og Die Linke (5 procent) ikke være sikre på en plads i landdagen. Samtidig er løbet meget tæt mellem SPD (33 procent) og CDU (30 procent).

Flere politiske eksperter forventer derfor en stor koalition i NRW. Det lagde partiernes spidskandidater Hannelore Kraft (SPD) og Armin Laschet (CDU) op til, da de mødtes til TV-duel den 2. maj. Flere medier skrev efterfølgende, at de to konkurrenter stort set var enige i de politiske emner. De diskuterede blot detaljerne.

Spidskandidaterne

SPD: Hannelore Kraft

Født 12. juni 1961 i Mülheim.
Kraft har været formand for SPD i NRW siden 2007. Samtidig er hun en af seks stedfortrædende formænd i SPD Tyskland.
Siden 2010 er Hannelore Kraft ministerpræsident i NRW.
(Foto: dpa/Rolf Vennenbernd)
CDU: Armin Laschet

Født 18. februar 1961 i Aachen.
Laschet er formand for CDU i NRW siden 2012. Desuden er han stedfortrædende formand i CDU Tyskland og han er formand for CDUs landdagsgruppe i NRW.
(Foto: dpa/Rolf Vennenbernd)
FDP: Christian Lindner

Født 7. januar 1979 i Wuppertal.
Siden 2013 er Lindner partiformand for FDP Tyskland. Desuden er han formand for FDP NRW og formand for FDPs landdagsgruppe i NRW.
(Foto: dpa/Ina Fassbender)
De Grønne: Sylvia Löhrmann

Født 1. marts 1957 i Essen.
Löhrmann har siden 2010 været minister for skole og uddannelse i NRW. Desuden er hun stedfortrædende ministerpræsident.
(Foto: dpa/Federico Gambarini)
LINKE: Özlem Alev Demirel og Christian Leye

Partiet går til valg med to frontfigurer.
Özlem Alev Demirel (t.h.) er født den 10. marts 1984 i Malatya, Tyrkiet.
Hun har tyrkisk-kurdiske rødder, og kom til Tyskland som flygtning i 1989.
Ved hendes side er Christian Leye. Formelt har Leye listeplads to. Han er politolog og økonom.
(Foto: dpa/Rolf Vennenbernd)
AfD: Marcus Pretzell

Født 16. juli 1973 i Rinteln, Niedersachsen.
Marcus Pretzell er gift med AfDs partiformand Frauke Petry. Siden 2014 er han medlem af Europa-parlamentet for AfD.
(Foto: dpa/Kay Nietfeld)

Valgemner

I Tyskland skelnes der mellem delstatspolitik og forbundspolitik. I delstaterne er det primært uddannelse, erhvervsudvikling og den indre sikkerhed, der står på dagsordnen i valgkampene. Sådan er det også i NRW.
Her er et uddrag af partiernes valgemner:


SPD vil…

    1. …indføre gratis børnepasning i kerneåbningstider.
    1. …øge antallet af uddannelsespladser hos politiet.
    1. …udbygge digitaliseringen og investere i motorveje og jernbanenettet.

CDU vil…

    1. …øge antallet af politistationer og indføre VERDACHTSUNABHÄNGIGE kontroller af personer.
    1. …forstærke overvågningen af terrormistænkte.
    1. …puste til økonomien ved at skære ned på bureaukrati og udbygge digitaliseringen.

De Grønne vil…

    1. …stoppe kulindustrien og udbygge grøn energi.
    1. …øge digitaliseringen.
    1. …skaffe nye jobs i energibranchen.

FDP vil…

    1. …styrke virksomheder ved at skære ned på bureaukratiet.
    1. …hjælpe nye virksomheder økonomisk.
    1. …øge antallet af politibetjente i NRW.

AfD vil…

    1. …give forældre løn, hvis de passer deres under tre årige børn derhjemme. Det vil sige ikke giver dem i vuggestuen.
    1. …afskaffe en lov vedvarende energi og holde fast i kulindustrien.
    1. …øge antallet af politibetjente.

LINKE vil…

    1. …indføre en mindsteløn på 12 euro til statsansatte.
    1. …gratis børnehaver og vuggestuer.
    1. …afskaffe kulindustrien.

kommentar
deling del

Skriv et svar