Single Daily
af

Rasmus Meyer

Delstatsregering vil lukke to flygtningecentre i Slesvig-Holsten

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har besluttet at lukke to af fire modtagecentre for flygtninge. Regeringen forventer en besparelse på et tre-cifret millionbeløb.
Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har besluttet at lukke to af fire modtagecentre for flygtninge. Regeringen forventer en besparelse på et tre-cifret millionbeløb.

Den nye delstatsregering i Kiel er kommet med et nyt koncept for modtagecentre for flygtninge i Slesvig-Holsten. Det sker, fordi der fortsat kommer færre flygtninge til Nordtyskland.

Det nye koncept går blandt andet ud på, at delstaten lukker to ud af fire modtagecentrene for flygtninge. De har nemlig en del ledig kapacitet, forklarer Torsten Geerdts (CDU), viceminister i indenrigsministeriet i Kiel.

De fire modtagecentre har sammenlagt omkring 6.000 pladser til flygtninge, men for tiden er blot omkring 1.400 af de pladser i brug.

– Det vil sige, at mindre end 25 procent af kapaciteten er i brug, forklarer Torsten Geerdts.

– Antallet af flygtninge er i de seneste måneder gået markant ned. Derfor kan vi nu også reducere antallet af modtagecentre, lød det fra Torsten Geerdts onsdag.

Fremover vil delstaten kun drive modtagecentrene i Neumünster og Boostedt. Delstatens øvrige to centre i Glückstadt og Rendsborg lukkes. Mens Glückstadt lukkes snarest muligt, holdes Rendsborg kørende indtil den 30. juni 2018.

Modtagecenter for flygtninge i Rendsborg.

Billedet er fra modtagecentret i Rendsborg.
(Foto: Lars Salomonsen)

Besparelse

Delstatsregeringens nye koncept forventes at koste omkring 100 millioner kroner (14 millioner euro) om året.
De to lukkede modtagecentre i Glückstadt og Rendsborg skal fremover indgå i delstatens reserveplan. Det vil sige, centrene bliver i delstatens hånd, så de kan tages i brug i tilfælde af, at der kommer en ny flygtningestrøm.

De centre, der i dag er i reserveplanlægningen bliver ifølge viceministeren »afviklet«.

Kapacitet

Efter lukningen af de to modtagecentre, har delstaten fremover 2.600 modtagepladser til flygtninge. Skulle en nye flygtningestrøm komme, kan reserve-modtagecentrene gøres klar i løbet af fire uger, oplyser ministeriet.

I 2015 kom der omkring 35.000 flygtninge til Slesvig-Holsten.

kommentar
deling del

Skriv et svar