Single Daily
af

Raning Krueger

De såkaldte rigsborgere skal holdes i kort snor

Rigsborgere (Reichsbürger), der hører til den yderste højrefløj i Tyskland, anerkender hverken den tyske stat eller myndigheder. Nu skal det i det mindste være slut med våbenlege, fremhæver indenrigsministeren i Slesvig-Holsten.
Rigsborgere (Reichsbürger), der hører til den yderste højrefløj i Tyskland, anerkender hverken den tyske stat eller myndigheder. Nu skal det i det mindste være slut med våbenlege, fremhæver indenrigsministeren i Slesvig-Holsten.

De såkaldte rigsborgere (Reichsbürger) anerkender hverken den tyske stat eller myndighederne. De anser våben for at være et lovligt middel til forsvar imod statens ansatte. Men nu skal der være slut med deres julelege, siger indenrigsminister Hans-Joachim Grothe (CDU), der er klar med en bekendtgørelse (Erlaß).

Det er planen at stramme nettet om rigsborgerne ved både at inddrage de våben, mange rigsborgere tilsyneladende er i besiddelse af, og desuden at forhindre besiddelse og køb af nye våben. Rigsborgere skal simpelthen formenes adgang til at eje våben.

Det sagde Hans-Joachim Grothe torsdag på et pressemøde i Kiel. I Slesvig-Holsten regner man med, at der bor cirka 180 tilhængere af Rigsborgerbevægelsen. Desuden holder myndighederne i øjeblikket øje med yderligere 90. 13 af de 180 har officiel tilladelse til at eje våben. I hele Tyskland findes der ifølge eksperter omkring 13.000 rigsborgere.

Deres mål er ifølge Thomas Giebeler fra delstatens forfatningsbeskyttelse at underminere den frie demokratiske grundlov. Baggrunden er, at flere rigsborgere er blevet anholdt for overgreb mod repræsentanter for myndighederne, og en tilhænger har dræbt en politibetjent.

Politiet har før fundet store våbenbesiddelser hos de såkaldte rigsborgere.
(Foto: Roland Weihrauch, dpa)

Kiel går videre

Med bekendtgørelsen går Kiel et skridt videre end andre delstater. Således skal politiet fremover lytte mere til den information, som de kommunale ordenskontorer (Meldebehörden) har. Det var tidligere ikke muligt. Ministeren erkender da også, at der er tale om en vis balancegang.

– Men rigsborgerne skal mindes om, at der altså findes en tysk stat og statslige myndigheder, som er klar til at håndhæve grundloven. Politiet skal vide, hvor i deres distrikt der bor rigsborgere – også for deres egen sikkerheds skyld, fremhæver indenrigsminister Grote.

– Nej, vi vil ikke etablere et centralregister eller en omfattende datasamling. Men det er vigtigt, at politi fremover bliver en del af informationskæden, siger Grote.

Statsborgerskab 
som fetish

Han oplyser, at et af kendetegnene på en rigsborger er ansøgningen om et dokument, der vidner om statsborgerskabet (Staatsangehörigkeits-ausweis). Det er et officielt dokument, som dog kun er blevet søgt og uddelt 200 gange – og det hovedsagelig af rigsborgere, som betragter det som en slags indmeldelsesblanket i deres »bevægelse«.

SPD og andre partier i Kiel støtter grundlæggende den nye linje. Men man bør sætte ind med stramninger over for alle tilfælde af våbenbesiddelse, siger SPDs ordfører i landdagen, Kai Dolgner.

kommentar
deling del

Skriv et svar