Single Daily
af

Lise B. Christoffersen

Rasmus Meyer

De danske årsmøder i Sydslesvig

Fra den 9. - 11. juni 2017 mødes det danske mindretal i Sydslesvig for at manifestere deres tilhørsforhold til det danske. Årsmøderne har en lang tradition, og hvert år kommer mange gæster nordfra.
Fra den 9. - 11. juni 2017 mødes det danske mindretal i Sydslesvig for at manifestere deres tilhørsforhold til det danske. Årsmøderne har en lang tradition, og hvert år kommer mange gæster nordfra.

De danske årsmøder i Sydslesvig holdes i år i weekenden fra den 9. til den 11. juni. Omkring 18.000 deltagere forventes denne weekend.

Det første årsmøde i Sydslesvig blev holdt i september 1921 på Blæsbjerg i Flensborg. Formålet med mødet var at markere, at der efter grænseflytningen i 1864 og folkeafstemningen i 1920 stadig var dansksindede i Tyskland.

Siden dengang er der med få undtagelser blevet holdt årsmøder i Sydslesvig.

Formålet har hele tiden været – og er stadig: Det danske mindretal manifesterer deres tilhørsforhold til det danske, og samtidig viser de flertalsbefolkning, at der stadig er dansksindede i det nordlige Tyskland.

I tidernes løb har der været forandringer i, hvordan årsmøderne blev afholdt. Men de seneste 40 år har årsmøderne fulgt et fast mønster. De holdes på en weekend. Om fredagen og om lørdagen er der omkring 37 mindre møder fordelt i hele Sydslesvig, det vil sige landsdelen mellem grænsen og den forhenværende grænseflod Ejderen. Om søndagen er der tre store friluftsmøder, der holdes i Flensborg, Slesvig og på vestkysten, hvor Husum og Tønning skiftes til at arrangere friluftsmødet.

Møderne starter med et optog gennem byen. I spidsen går fanebærerne. Derefter følger orkestre, hvoraf de fleste kommer fra Danmark. Efter spillemændene kommer foreningerne, de dansksindede sydslesvigere og gæsterne fra nord og syd.

Optoget går til en sportsplads, hvor der holdes et stort folkemøde med officielle taler, børneunderholdning og diverse lækkerier.

Det er traditionen, at danske politikere sender deres hilsen til årsmøderne. Mange ministre og folketingsmedlemmer deltager ved møderne. Statsministeren plejer at sende en hilsen via radioen, men til tider møder statsministeren også personligt op til årsmøderne.

Talerne har stor betydning for de dansksindede i Sydslesvig. Af særlig historisk betydning er Poul Nyrup Rasmussens tale på mødepladsen i Flensborg i 1999. Han sagde »Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer!«. Udsagnet betragtes som en forlængelse af statsminister Niels Neergaards ord fra 1920.

Dengang sagde statsminister Niels Neergaard i sin tale ved genforeningsfesten i Dybbøl Skanser 11. juli 1920 blandt andet: »Men i genforeningsglæden må vi også tænke på dem, der blev tilbage, der kæmpede så trofast og udholdende som nogen, og det kan jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folks vegne: De skal ikke blive glemt!«.

Det udsagn er blevet betragtet som et løfte om støtte – også økonomisk – til de dansksindede i Sydslesvig.

Gæster 2017

Kulturforeningen Sydslesvigsk Forening (SSF) har udgivet den foreløbige talerliste. Her er nogle af de kendte navne fra Danmark:

· Bertel Haarder (V), forhenværende minister (Sct. Jørgen Menighedshus)

· Mette Bock (LA), kultur- og kirkeminister (Kobbermølle Danske Skole, IF Sportsplads i Egernførde og Uffe-Skolen i Tønning)

· Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister (Harreslev Danske Skole)

· UIla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde (Læk Danske Skole)

· Kim Andersen (V), formand for Sydslesvigudvalget (Festung Kiel og Ladelund Ungdomsskole)

· Henrik Becker-Christensen, dansk generalkonsul i Flensborg (Oksevejens Danske Skole og Frueskovens Idrætspark i Flensborg)

· Benny Engelbrecht (S), forhenværende minister (Flensborghus og Slesvighus)

· Henrik Dam Kristensen (S), Folketingets 1. næstformand (A. P. Møller Skolen i Slesvig)

Se hele programmet på SSFs hjemmeside.

1922

Årsmødeoptog i Flensborg 10. september 1922, Storegade, til venstre ses Flensborg Avis bygning

Ifølge Flensborg Avis deltog mellem 4000 og 7000 – men de tyske aviser angav konsekvent et betydeligt lavere deltagerantal.

Der stemmes for en resolution: Danskerne kræver samme rettigheder, som tyskerne nord for grænsen har. Man fordømmer Flensborgs overborgmester Todsen, der flere gange har betegnet mindretallet som en »fremmedkoloni«.

1923

Årsmøde i Flensborg 9. september 1923

Stor folkeforsamling på en plads. Dannebrog vajer fra flere flag­stænger, som er pyntet med granguirlander.

1928

Årsmøde i Flensborg 3. juni 1928

Ernst Christiansen står på taler­stolen. Han var i mange år en ledende frontfigur på årsmøderne.

1933

Årsmøde i starten af nazitiden

Hitler kommer til magten. Dannebrog må hejses på pladsen, men Duborg-Skolens traditionelle spejder-optog er ikke længere tilladt.


1938

Årsmøderne aflyses pga. mund- og klovsyge

1939

Årsmøde under nazitiden

Duborg-spejderne går i uniform og med fane ved Duborg-Skolen.

Markant færre deltager i årsmøderne dette år. Optoget gennem byen blev chikaneret af et musikkorps fra Hitler-Jugend, der forsøgte at overdøve danskernes sange. Dette var en gentagende begivenhed under Hitler.

1940

Årsmøderne aflyses

Der blev ikke afholdt et årsmøde i 1940 på grund af en forventning om, at Gestapo ville forbyde det. Men to mindre aftenmøder blev dog afholdt.

1943

Årsmøderne bliver udsat pga. tragiske dødsfald

Årsmøderne var planlagt – men blev udsat pga. tragiske dødsfald efter det allierede bombeangreb den 19. maj, hvor blandt andet børn fra den danske børnehave Ingridhjemmet blev dræbt.

1946

Årsmødeoptoget på vej gennem gade i Flensborg 23. juni 1946

Tilskuere står på fortovene og ser på optoget. I mængden ses et skilt: Flensborg Danske Bokseklub.

De britiske besættelsesmyndig­heder nægter tilladelse til flag­hejsning, og årsmøderne er præget af taler om de faldne, dem i krigs­fangenskab og invaliderede.

Overskrift i Flensborg Avis: »Flensborg har talt – henved 50.000 deltagere i års­-mødet i Flensborg, 10.000 i Slesvig og omkring 7.000 i Husum«

Overskriften skal dog ifølge historikere tages med et gran salt, da det på daværende tidspunkt var i avisens interesse at overdrive deltagerantallet.

1950erne

Årsmødeplakat fra 1954

Deltagerantallet til årsmøderne falder. Det skyldes en normali-sering, efter at den første efterkrigstids­opbakning har lagt sig.

kommentar
deling del

Skriv et svar