Single Daily
af

redaktionen

Dansk medie sætter fokus på Sydslesvig

Kristeligt Dagblad skriver om identiteten i det danske mindretal i Sydslesvig, som er under forandring.
Kristeligt Dagblad skriver om identiteten i det danske mindretal i Sydslesvig, som er under forandring.

Det danske medie Kristeligt Dagblad sætter fokus på Sydslesvig. Det gør de med  flere artikler i dag og de kommende dage.

Identiteten i det danske mindretal er under forandring, skriver mediet. Kristeligt Dagblad har snakket med blandt andre rektor på A. P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl, formand for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen og leder af Danevirke Museum, Nis Hardt.

Herunder kan du læse Kristeligt Dagblads forsidehistorie fredag – og her kan du læse mediets længere artikel om Sydslesvig.

Danskheden er under pres i Sydslesvig

Stadig flere tyskere vælger at sende deres børn i det danske mindretals institutioner syd for grænsen. Mens nogle ser positivt på udviklingen, frygter andre, at det nationale bliver udtyndet.

Det gav genlyd inden for det danske mindretal i Sydslesvig, da rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig Jørgen Kühl for nylig kunne fortælle, at knap 70 procent af gymnasiets elever kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har gået i dansk skole. Resultatet kom også bag på ham selv. Men siden har han talt med skoleledere på andre danske skoler i Sydslesvig, der oplever samme tendens. Nogle steder er tallet endda oppe på 75 procent.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

At de danske skoler i den grad tiltrækker elever fra tyske ”mindretalsfremmede” familier, ser han ikke i sig selv som et problem.

”Men tallene kan forklare, hvorfor det ofte halter lidt med en forståelse hos eleverne og deres forældre omkring, hvad det vil sige at være i en dansk kontekst,” siger Jørgen Kühl, der primært ser den høje tilslutning fra tyske familier som tegn på det danskes store tiltrækningskraft i et grænseland, hvor man som befolkning ”udnytter de tilbud, som de to kulturer i området giver mulighed for”.

Han betegner endda tilvalget af de danske skoler som en ”fantastisk gave” til Danmark, da over halvdelen af eleverne, 65 procent, senere fortsætter deres uddannelse
i Danmark og på den måde bliver ambassadører for danske værdier.

”Samtidig ser jeg udviklingen som udtryk for, at det postnationale har afløst det nationale. I dag taler befolkningen i Sydslesvig nemlig ikke længere så meget om, hvorvidt man er dansker eller tysker. Det opleves ikke mere som særligt relevant. Hvis man bliver spurgt om sit nationale tilhørsforhold, giver man i stedet det postnationale svar: ’Jeg er sydslesviger
– og så er jeg borger i Tyskland’,” siger Jørgen Kühl, der også er professor med speciale i mindretal på Europa-universitetet i Flensborg.

Men ikke alle i det danske mindretal ser udviklingen som udtryk for vellykket sameksistens.

”Lige nu sker der et skred i det danske mindretals forståelse af sig selv som et nationalt mindretal. Mange af de såkaldt postnationale plukker jo kun nogle af mindretallets tilbud, men har ellers ingen fornemmelse for eller interesse i den nationale bevidsthed. Og hvis man udelukkende tilvælger skolen eller børnehaven, men ellers ikke engagerer sig i det danske mindretal – og måske ikke engang lærer sig sproget – så går det ud over det fællesskab, der ellers har kendetegnet os,” siger Jon Hardon Hansen, der er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), mindretallets kulturelle hovedorganisation.

Det gav genlyd inden for det danske mindretal i Sydslesvig, da rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig Jørgen Kühl for nylig kunne fortælle, at knap 70 procent af gymnasiets elever kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har gået i dansk skole. Foto: Lars Salomonsen

Det gav genlyd inden for det danske mindretal i Sydslesvig, da rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig Jørgen Kühl for nylig kunne fortælle, at knap 70 procent af gymnasiets elever kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har gået i dansk skole. Foto: Lars Salomonsen

kommentar
deling del

Skriv et svar