Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

Danskere kan lære af tyskernes kritiske forhold til historien

Fredagens indvielse af en omfattende udstilling i den tidligere KZ-Außenlager ­Husum-Schwesing er et skoleeksempel på, hvordan ­tyskerne forholder sig til deres fortid. Her kan danskerne lære noget, siger lektor på Syddansk Universitet.
Fredagens indvielse af en omfattende udstilling i den tidligere KZ-Außenlager ­Husum-Schwesing er et skoleeksempel på, hvordan ­tyskerne forholder sig til deres fortid. Her kan danskerne lære noget, siger lektor på Syddansk Universitet.

Danskere og andre europæere kan lære meget af tyskerne, når det gælder om at formidle og forholde sig kritisk til historien. Det mener historikeren lektor Therkel Stræde, Syddansk Universitet (SDU), hvis fokusområde er Anden Verdenskrig.

Det siger han blandt andet på baggrund af fredagens indvielse af den nye og meget mere omfattende udstilling om forbrydelserne i KZ Außenlager Husum-Schwesing ved Husum.

– I ekspertkredse tales der i dag meget om, at tyskerne er fantastisk gode til at formidle deres historie. Det sker på en tragisk baggrund, men tyskerne formidler ikke kun nazisternes forbrydelser, men ser også langt mere kritisk end danskerne på andre kapitler af deres historie som for eksempel kolonitiden.

– Skulle danskerne lære noget af tyskerne, så var det nok netop her, for i 100-året for salget af De Vestindiske Øer står det klart, at Danmark aldrig har gjort op med det bloddryppende slaveregime, man praktiserede på øerne. Uden slavehandelen havde vi ikke haft et Amalienborg, og hele Frederiksstaden blev også bygget for blodpenge, siger Therkel Stræde.

Internationalt anerkendt

– Der er almindelig anerkendelse i ekspertkredse af, at Tyskland er et forbillede i dag inden for det område, fastslår Therkel Stræde.

Kulturminister Anke Spoorendonk (SSW), der fredag talte ved en højtidelighed i forbindelse med åbningen af KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing, gjorde det i sin tale klart, at bekendelsen til fortiden ikke er nogen selvfølge.
– For 30 år siden blev KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing første gang indviet. Det tog en generation indtil bearbejdningen af nationalsocialismen og dens konkrete gerningssteder kunne fremstå i offentligheden som et tema, sagde kulturministeren i Husums messecentrum overfor 250 indbudte gæster.

Som det hedder et sted i den nu omfattende og blandt andet dansksprogede udstilling:
»Borgerne i Husum er ikke meget for at fortælle om det. Det var ganske forfærdeligt at se (….), når fangerne fra lejren blev drevet gennem byen.« Citatet fra en lokal præst er fra slutningen af 1950erne.
Men den dag i dag kigger man forgæves på Gemeinde Schwesings hjemmeside, hvis man vil vide noget om det grusomme kapitel i egnens historie.

Kulturminister Anke Spoorendonk kunne lade sig informere om grusomhederne i Schwesing på dansk. Der oplyses på seks sprog.
(Foto: Sven Geißler)

kommentar
deling del

Skriv et svar