Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

Danske virksomheder siger nej til gratis euro fra EU

Danske firmaer, der vil etablere sig på det tyske marked, afstår ofte fra at få klækkelige tilskud fra EU. Bøvlet med ansøgningerne er for stort, hævder eksperter, mens andre peger på, at der er hjælp at hente.
Danske firmaer, der vil etablere sig på det tyske marked, afstår ofte fra at få klækkelige tilskud fra EU. Bøvlet med ansøgningerne er for stort, hævder eksperter, mens andre peger på, at der er hjælp at hente.

EU står parat med millioner af euro til firmaer, der ønsker at etablere datterselskaber i andre EU-lande. Men mange danske direktører afstår.

– Det er en jungle at få formuleret sig rigtigt i de rigtige og meget omfangsrige skemaer. Der er der en del af de små og mellemstore virksomheder, der simpelthen ikke orker, siger erhvervskonsulent Werner Koop fra marketingsfirmaet Koop und Hagenkötter i Mölln, der gennem årene har rådgivet 400 danske firmaer om etablering på det tyske marked.

Læs også: En ført hånd til EU-støtte

En jungle

Lasse-Erik Gieseler fra rådgivervirksomheden Concept Nord i Husum har specialiseret sig i at betjene virksomheder, der vil søge om EU-støtte til eksempelvis at bygge en fabrik i Slesvig-Holsten eller til at gøre et produkt modent til markedet, såkaldt innovationsstøtte.

– Det er i den grad en jungle. Mange giver op, bekræfter han.

– Vi gør arbejdet for folk, og tager os først betalt, hvis det lykkes at få bevillingen igennem hos EU. Det gør det næsten altid, når først papir­arbejdet er gjort, siger Lasse-Erik Gieseler.

Direktør Christiane Franziska Plisch­ke fra House of Exporters, der er Tønder Kommunes eksportkontor med ikke mindst Tyskland som fokuspunkt, er enig i, at det kræver »muskler og tid« at få en ansøgning til EU skippet af sted.

Gratis og uvildig

– Men der er gratis og uvildig hjælp at hente hos os. Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles, de fem vækst­huse i de fem regioner og de 98 kommuner er gode at konsultere. Vi kan ikke skrive ansøgningen, men vi kan hjælpe med rådgivning om, hvad der skal stå, siger direktøren.

Werner Koop tilføjer, at EU-midlerne ofte udvikler sig til lidt af en sovepude, når de først er bevilget.

– Folk, der kommer med deres egne penge, er mere stålsatte, når det gælder om at få dem brugt effektivt, siger Werner Koop.

Christiane Plischke »har det svært med at generalisere«:

– Eksport er en individuel sag, hvor afsættet varierer alt efter firmaets struktur og produktet. Virksomhederne har forskellige målgrupper og salgskanaler. De kan sælge via agenturer, grossister, online eller direkte fra egne filialer, siger direktøren.

kommentar
deling del

Skriv et svar