Single Daily
af

Jens Nygaard

To danske soldater – 
på hver sin side af fronten

Foredrag på Sønderborg Slot i forbindelse med verdenskrigens afslutning for 100 år siden.
Foredrag på Sønderborg Slot i forbindelse med verdenskrigens afslutning for 100 år siden.

Der var ikke ret meget til fælles mellem Thomas Dinesen og H.C. Brodersen, da de voksede op i begyndelsen af 1900-tallet – i henholdsvis en velhavende familie på Sjælland og i en ludfattig familie i det sønderjyske. Men nogle år senere landede de begge på Første Verdenskrigs slagmarker – vel at mærke på hver sin side. Og med den forskel, at den ene meldte sig frivilligt, mens den anden var tvunget til at kæmpe.

Historien om de to mænd blev lørdag eftermiddag oprullet på Sønderborg Slot, hvor Museum Sønderjylland i lighed med mange andre steder rundt omkring i Europa og hele verden mindedes afslutningen på Første Verdenskrig den 11/11 1918 klokken 11.

Der var flere andre foredrag, og ­historien om de to mænd blev fortalt af forfatteren Tom Buk-Swienty og museumsinspektør René Rasmussen.

– Thomas Dinesen var nærmest arveligt forpligtet. Både hans far og hans bedstefar havde været krigere, som havde været i kamp. Det ville han også – men først var der ikke nogen krig, og da verdenskrigen brød ud og han meldte sig på både det franske og det engelske konsulat i København, ville de ikke have ham, fortalte Tom Buk-Swienty om krigeren med den berømte søster – Karen Blixen.

Tom Buk-Swienty fortalte om Thomas Dinesen, der var meget ivrig efter at komme i krig på allieret side.

Tom Buk-Swienty fortalte om Thomas Dinesen, der var meget ivrig efter at komme i krig på allieret side.

I 1917 rejste han til New York for at melde sig, men amerikanerne ville heller ikke have ham. Det ville canadierne derimod. Han blev indrulleret i et regiment, hvor han meget mod sin vilje måtte bære en kilt.

Efter oplæring kom han til fronten i marts 1918, og dengang var krigen slet ikke i nærheden af at være slut. Tyskerne var i gang med gigantiske offensiver.

– Han skulle ud og finde sin faders gud, som han havde aftalt med sin søster, og han meldte sig frivilligt hver gang, der var farlige foretagender. Hans mor prøvede i breve at holde ham tilbage, men det hjalp ikke, fortalte Tom Buk-Swienty.

Den 12. august meldte han sig igen som frivillig i det store slag om ­Amiens, og det var, som om djævelen greb fat i danske Thomas:

– Han løb frem ene mand mod de tyske linjer, og det lykkedes ham at slå 12 tyskere ihjel. Nogen af dem kunne måske have været danske sønderjyder, fortalte Tom Buk-Swienty.

For sin dåd blev Thomas Dinesen udstyret med Victoria-korset, som er den højeste britiske militære udmærkelse overhovedet. Derefter blev han udtaget til officer og skulle uddanne andre soldater – meget mod sin vilje.

I gården ved slottet var der gullasch, gamle uniformer og drabelige optrin at se på for de mange gæster. Foto: Lars Salomonsen

I gården ved slottet var der gullasch, gamle uniformer og drabelige optrin at se på for de mange gæster. Foto: Lars Salomonsen

– Men du har da vist fået krig nok, skrev hans mor til ham.

Der fandtes også en sønderjyde ved navn Thomas Dinesen, som var blevet tvunget til at trække i tysk uniform under verdenskrigen.

– Men han fortalte senere, at han ikke havde skudt nogen. »Der var jo plads nok udenom at skyde på«, fortalte han ifølge René Rasmussen senere. Han havde som et match til Thomas Dinesen fundet frem til sønderjyden H.C. Brodersen fra fattige kår i Sundeved. Faktisk så fattige kår, at der ikke var plads til ham derhjemme, og han blev sendt ud at tjene som ni-årig. Men også i hans slægt havde der været krigere, og selv blev den unge H.C. også indkaldt og gjorde stort set hele krigen med.

– Efter krigen skrev han en bog om sine erindringer fra slagmarken. Og der er vægten i høj grad på det he­roiske og på mandsmod – i modsætning til mange andre sønderjyske krigsdeltagere, fortalte René Rasmussen. Brodersen dræbte meget tidligt i forløbet en fjendtlig soldat med bajonet, og han betjente ofte maskingeværer og har på den måde måske dræbt hundredvis af fjender.

H. C. Brodersen, i midten af billedet, nægtede at desertere i 1917. Mest af hensyn til kammeraterne. Arkivfoto.

H. C. Brodersen, i midten af billedet, nægtede at desertere i 1917. Mest af hensyn til kammeraterne. Arkivfoto.

– I 1916 giver han i bogen udtryk for, at de mange ofre er menings­løse, men han identificerede sig med sin enhed og sine kammerater, og da han i marts 1917 var på orlov, afstod han fra at desertere til Danmark, som så mange andre gjorde, fortalte René Rasmussen. Han pegede også på, at der i Brodersens heroiske bog stort set ikke er refleksioner om danskhed.

I oktober 1918 blev han taget til fange af de allierede og havnede i en lejr for sønderjyder.

– De allierede soldater mente først, at der ikke var meget sønderjysk over ham, men han kunne jo henvise til venner og naboer, og så blev hans tilhørsforhold godkendt, fortalte René Rasmussen. Han tilføjede, at H.C. Brodersen senere blev dansk politibetjent og først døde i en høj alder.

Efter foredragene på slottet var der nede i gården mulighed for at få en gang gullasch fra en rigtig gullaschkanon fra den tid – serveret af folk i tidstypisk mundering.

Der var fyldt helt op i Riddersalen til foredraget.

Thomas Dinesen, som her ses sammen med sin berømte søster, Karen Blixen, ville ud på slagmarken for at finde sine 'forfædres gud.' Arkivfoto.

Thomas Dinesen, som her ses sammen med sin berømte søster, Karen Blixen, ville ud på slagmarken for at finde sine ‘forfædres gud.’ Arkivfoto.

kommentar
deling del

Skriv et svar