Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Danske pantfri dåser flyder langs B200

Ned med vinduet og ud med den tomme dåse. Det er helt utroligt, hvor mange tomme dåser der ligger i vejkanten langs med B200.
Ned med vinduet og ud med den tomme dåse. Det er helt utroligt, hvor mange tomme dåser der ligger i vejkanten langs med B200.

Tuborg, cola, Slots og Albani. Når danskerne handler drikkevarer på dåser i grænsebutikkerne, skriver de under på, at dåserne eksporteres inden 24 timer.

Men sådan går det langtfra altid. Ikke alle danske øl- og sodavandsdåser når over grænsen, inden de er tømt. I stedet flyder de i vejkanten, i særdeleshed langs med omfartsvejen B200. Det er her, personalet fra Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr Schleswig-Holstein (LBV-SH) holder opsyn, men det er ikke deres opgave at samle danskernes dåser op.

– Det er korrekt. Kollegerne fra vejtilsynet (Straßenmeisterei) samler op en gang om året, og det er en frivillig indsats, for opsamling af dåser hører ikke ind under vores arbejdsområde, oplyser Sonja Saß fra LBV-SHs pressekontor i Kiel.

Der er ingen tal på, hvor mange dåser der hvert år samles op, men mange af dåserne er revet op, og her kan de vilde dyr, harer og hjorte nemt komme til skade. Endnu er der ikke set et rådyr med en tom coladåse på geviret, men dåserne er til stor fare for dyrene, der nemt kan skære sig på de skarpe kanter.

– Hver eneste henkastede dåse er en for mange og skader naturen, lyder det fra pressekontoret.

Ikke i Flensborg

Det er ikke de tyske dåser med pantmærke, der flyder. De bliver løbende samlet op og byttet om til rede penge.

Det er de danske, men hvad præcis det er, der får tørstige bilister med danske pas i lommen til at være så ligeglade med miljøet når de er på vej ud af Tyskland, kan undre.

– Dovenskab, ligegyldighed, eller troen på, at der nok kommer andre og samler dem op, lyder et bud fra pressetalsmand Geoffrey Warlies fra Technisches BetriebsZentrum (TBZ) i Flensborg.

Flensborg by går heldigvis ram forbi, når det gælder de danske pantfri dåser, købt i grænsebutikkerne.

– Måske skyldes det, at byens skraldespande står ret tæt, og at dåserne derfor ender i her, men det kan også være, at danskere, der køber drikkevarer på dåser, ganske enkelt ikke tager de billige drikkevarer med ind til midtbyen. Her drikker de så noget andet, siger han.

Tuborg, cola, Slots og Albani. Når danskerne handler drikkevarer på dåser i grænsebutikkerne, skriver de under på, at dåserne eksporteres inden 24 timer. Foto: Martin Ziemer

Tuborg, cola, Slots og Albani. Når danskerne handler drikkevarer på dåser i grænsebutikkerne, skriver de under på, at dåserne eksporteres inden 24 timer. Foto: Martin Ziemer

kommentar
deling del

Skriv et svar