Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Det danske er ikke så dansk endda

Kan man overhovedet tale om en dansk bygningskultur, spørger tilrettelæggerne af en udstilling om arkitektur på Museum Sønderjylland i Haderslev.
Kan man overhovedet tale om en dansk bygningskultur, spørger tilrettelæggerne af en udstilling om arkitektur på Museum Sønderjylland i Haderslev.

Hvad er egentlig dansk, og hvad forstår man ved danskhed? Museum Sønderjylland i Haderslev vender denne diskussion på hovedet med udstillingen »Grænseløs Påvirkning – Dansk bygningskultur gennem århundreder«, som med eksempler i bygningskulturen viser, at det, mange opfatter som dansk, ikke kunne eksistere uden kontakt med og påvirkning fra udlandet.

Udstillingen åbner den 22. november.

Søjler ved Domhuset i København. Fotos: Fl. Wedell

Søjler ved Domhuset i København. Fotos: Fl. Wedell

 

– Det danske er måske heller ikke helt så dansk, som vi ofte forestiller os. Den grænseløse påvirkning har aldrig respekteret nationale grænser, og det, vi betragter som dansk, er næsten uden undtagelse påvirket af det store udland og har fjernere rødder, end man skulle tro – uden at det gør os mindre danske, siger kunsthistoriker og museumsinspektør Birgitte Hjort, som sammen med museumsdirektør Henrik Harnow har stået for opbygning af udstillingen.

– Den udenlandske påvirkning kan aflæses overalt i vores landskaber, byer og bygninger, men ofte tænker vi ikke over det. Den bygningskultur, der er opstået fra de tidligste huse og bygninger, vi kender, tilbage fra stenalderen og helt frem til i dag, er ikke formet og udviklet i et lukket rum, men i en evig dialog med omverdenen, fortæller kunsthistoriker og museumsinspektør Birgitte Hjort, som sammen med museumsdirektør Henrik Harnow har stået for opbygning af udstillingen.

 

Motiv fra Fabriksbyen i Frederiksværk.

Motiv fra Fabriksbyen i Frederiksværk.

Udenlandsk indflydelse

Udstillingen belyser fem eksempler på den udenlandske indflydelse. For eksempel bliver publikum taget med på en rejse gennem lande og tid for at se, hvordan noget så dansk som mursten fandt vej til Danmark.

Hvorfor ser mange danske haver ud, som de gør? Hvorfor kan man i Danmark se tempelgavle og søjler på den ene bygningsfacade efter den anden? Hvorfor begyndte danske arkitekter at tegne hus i stål, glas og beton, og hvilken påvirkning har industrien på bygningskulturen? Det er nogle af de spørgsmål, udstillingen belyser.

Udstillingen giver også et blik på nogle af de danske bidrag til bygningskultur og arkitektur ude i verden – både i form af de store danske broer skabt gennem en stor del af 1900-tallet af danske ingeniør- og entreprenørvirksomheder og i form af nogle få, markante nedslag som Jørn Utzons operahus i Sydney, Johan von Spreckelsens Triumfbue i Paris, Henning Larsens udenrigsministerium i Riyadh og Bjarke Ingels Via 57 West på Manhattan.

Et ungt team fra den digitale Haderslev-virksomhed Flowerhaus giver i udstillingen deres kunstneriske fortolkning af emnet grænseløs påvirkning. Det sker i form af en stor digital og interaktiv videoinstallation, som er under konstant forandring, fordi museumsgæsterne påvirker det med deres tilstedeværelse, når de træder ind i udstillingen.

Edvard Heibergs eget hus er opført i 1924. Huset er det første funktionalistiske hus opført til en privat familie i Norden. Heiberg var stært inspireret af Bauhausskolen. Huset fremstår efter endt restaurering igen som i 1924.

Edvard Heibergs eget hus er opført i 1924. Huset er det første funktionalistiske hus opført til en privat familie i Norden. Heiberg var stært inspireret af Bauhausskolen. Huset fremstår efter endt restaurering igen som i 1924.

kommentar
deling del

Skriv et svar