Single Daily
af

Jens Nygaard

Danske børn lærer tysk – mens tyske børn ikke lærer dansk

I Danmark startes der meget tidligt med obligatorisk tyskundervisning - mens dansk i de offentlige skoler syd for grænsen er et valgfag, som ikke tilbydes ret mange steder. Møde i Kiel om sagen.
I Danmark startes der meget tidligt med obligatorisk tyskundervisning - mens dansk i de offentlige skoler syd for grænsen er et valgfag, som ikke tilbydes ret mange steder. Møde i Kiel om sagen.

Om kort tid får den slesvig-holstenske undervisningsminister, Karin Prien (CDU), besøg af to repræsentanter fra Region Sønderjylland/Schleswig, der står for det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen.

Det drejer sig om regionens formand, Flensborgs overborgmester Simone Lange (SPD), og næstformand, Preben Jensen (V). De vil gerne gøre ministeren opmærksom på et sprogligt problem i grænselandet.

Det viser sig nemlig, at der er en betydelig skævhed i de offentlige skoler, når det drejer sig om at lære nabolandets sprog.

I Danmark startes der meget tidligt med obligatorisk tysk. I Tønder og Sønderborg kommuner allerede fra 0. klasse og i Aabenraa Kommune fra 3. klasse – ligesom nogle skoler i Haderslev Kommune også er med på vognen med tidlig tysk-undervisning.

Dansk som valgfag

Syd for grænsen ser det helt anderledes dårligt ud. Dansk er ikke et obligatorisk fag og udbydes kun som valgfag for de ældre årgange. Og oven i købet i kun temmelig få skoler. – Det er vigtigt med en tidlig indlæring af nabolandets sprog. I det hele taget må de sproglige færdigheder i grænseregionen styrkes betydeligt, blandt andet af hensyn til kravene fra arbejdsmarkedet, hedder det i et brev fra Region Sønderjylland/Schleswig til den slesvig-holstenske undervisningsminister.

Syd for grænsen er det i høj grad delstaten, som tager sig af undervisningen i de offentlige skoler, mens kommunerne nord for grænsen har betydeligt mere at skulle have sagt på dette område.

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har i flere omgange henvist til problemet med for lidt danskundervisning i de offentlige skoler. Det fremgår af statistikker, at der blev lidt mere af denne undervisning i skoleåret 2017-18 i forhold til året før.

– Det går fremad, men vi i SSW synes, at det går for langsomt fremad med at udbrede danskundervisningen i de offentlige skoler i Sydslesvig, siger SSWs landssekretær, Martin Lorenzen.

I Danmark startes der meget tidligt med obligatorisk tyskundervisning - mens dansk i de offentlige skoler syd for grænsen er et valgfag, som ikke tilbydes ret mange steder. Arkivfoto: Felix K‰stle/dpa .

I Danmark startes der meget tidligt med obligatorisk tyskundervisning – mens dansk i de offentlige skoler syd for grænsen er et valgfag, som ikke tilbydes ret mange steder. Arkivfoto: Felix K‰stle/dpa .

kommentar
deling del

Skriv et svar