Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Marc Reese

Dansk uenighed om fortsat samarbejde med tyske ambulancer

Politikerne i Præhospitaludvalget for Region Syddanmark er uenige med hinanden omkring, hvorvidt ambulancer fra Flensborg skal køre til Padborg og Kruså i fremtiden.
Politikerne i Præhospitaludvalget for Region Syddanmark er uenige med hinanden omkring, hvorvidt ambulancer fra Flensborg skal køre til Padborg og Kruså i fremtiden.

Ambulancerne fra Flensborg bruger i gennemsnit 14 minutter på at komme til Padborg, Kruså eller Gråsten, og det er for langsomt i forhold til standarden på otte minutter, der kræves i resten af Region Syddanmark.

Nogle syddanske politikere mener derfor, der burde sættes en stopper for ambulance-samarbejdet hen over grænsen.

Det tager i gennemsnit seks minutter længere for ambulancerne fra Flensborg at nå ud til danske patienter end de otte minutter, der er standard i Region Syddanmark. Foto: Sven Geißler

– Det giver ingen mening at opretholde det grænseoverskridende samarbejde på ambulanceområdet, for vi kan ikke forvente, at de tyske ambulancer følger de danske krav, siger Ida Damborg (SF) fra Det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark, der er i gang med at finde løsninger for problemsstillingen.

Udvalgsmedlem Mads Skau (V) er ikke enig med Ida Damborg. Han mener, at regionen har en fordel ved at arbejde sammen med de tyske ambulancer.

– Selv om der kommer en akutbil med en paramediciner, kan der sagtens være behov for to ambulancer på samme tid i regionen. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at modtage hjælp fra Flensborg, siger han.

Ny rapport skiller vandene

En ny rapport viser, at EKG-systemet i de tyske ambulancer ikke er kompatibelt med det danske system, og derfor kan ambulancefolkene ikke videresende informationer til de danske hospitaler.

Dertil kommer, at de tyske ambulancer ikke tager sig af døde personer og desuden ofte kører til Flensborg med patienterne.

Herfra bliver de dog ikke kørt til danske hospitaler af de tyske ambulancer, når patienterne skal til viderebehandling der.

– Borgerne i grænseområdet betaler lige så meget i skat som andre og har krav på den samme service, siger Ida Damborg.

De danske politikere har brugt 1,7 millioner kroner i stedet for de bebudede tre millioner kroner i landområderne. Og det har konsekvenser for kvaliteten, mener Ida Damborg.

Mads Skau er klar over problemstillingen, men mener ikke, at det har noget med ambulancerne i Flensborg at gøre:

– Vi er glade for samarbejdet med Flensborgs ambulancer, og vi ønsker at opretholde samarbejdet, siger han.

Lederen af redningstjenesten ved Berufsfeuerwehr i Flensborg, Sabine Schult, tager diskussionen afslappet.

– Vi ved, at vi har en rigtig god redningstjeneste. Samarbejdet fungerer meget godt, og vi er i tæt dialog med vore samarbejdspartnere i Danmark. Men håndteringen af akutte situationer udvikler sig hele tiden, og derfor er evalueringen af servicen vigtig, siger Sabine Schult.

kommentar
deling del

Skriv et svar