Single Daily
af

Rasmus Meyer

Dansk pensionist skal erstatte Kevin Møller i SG-mål

TTH Holstebros mangeårige målmand Rasmus Lind havde egentligt indstillet karrieren efter sidste sæson, men nu skriver Dagbladet Holstebro, at han forhandler med SG Flensburg-Handewitt, der mangler en erstatning for Kevin Møller.
TTH Holstebros mangeårige målmand Rasmus Lind havde egentligt indstillet karrieren efter sidste sæson, men nu skriver Dagbladet Holstebro, at han forhandler med SG Flensburg-Handewitt, der mangler en erstatning for Kevin Møller.

Rasmus Lind var på vej ud af professionel håndbold. For et par måneder siden indstillede han karrieren i TTH Holstebro. Men nu ser det ud til, at han går den stik modsatte vej.
Ifølge Dagbladet Holstebro har flere uafhængige kilder meddelt avisen, at Rasmus Lind tirsdag mødes med repræsentanter fra bundesligaklubben SG Flensburg-Handewitt.

Dagbladet skriver, at Rasmus Lind er taget til Flensborg for at sætte de sidste detaljer på en kontrakt på plads. Han skal tage over for SGs danske reservemålmand Kevin Møller. Han er ude med en længerevarende skade, og derfor skal topklubben finde en hurtig løsning.

Indtil videre har hverken Rasmus Lind eller SGs bekræftet forhandlingerne.

Læs også: Kevin Møller ude i et halvt år

Ifølge Dagbladet Holstebro forventes aftalen offentliggjort inden for de kommende dage.

Rasmus Lind har repræsenteret TTH Holstebro i hele sin karriere. Det blev dog også til en enkelt sæson i Ribe-Esbjerg og en enkelt sæson hos Mors-Thy, skriver Dagbladet Holstebro.

kommentar
deling del

Skriv et svar