Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Dansk landbrug frygter tysk kvægsygdom

800 køer hos landmænd i Rendsborg-Egernførde og Stormarn amter er smittet med IBR. Dansk landbrug frygter, at den luftbårne sygdom kan smitte over grænsen.
800 køer hos landmænd i Rendsborg-Egernførde og Stormarn amter er smittet med IBR. Dansk landbrug frygter, at den luftbårne sygdom kan smitte over grænsen.

– IBR er ufarlig for mennesker, men kan blandt andet forårsage voldsomt fald i mælkeydelsen og aborter hos køerne. Derfor ser vi med stor alvor på, at IBR er fundet så tæt på Danmark, siger dyrlæge Erik Rattenborg fra Landbrug og Fødevarers rådgiverorganisation, Seges. Det gør han til fagbladet Kvæg.

Advarslen kommer på baggrund af, at IBR (herpesvirus BHV-1) for få dage siden er fundet hos kvæg i Rendsborg-Egernførde og Stormarn amter. Sygdommen var i udbrud hos en enkelt ko, men resten af den 660 dyr store besætning er også nødslagtet. Det samme gælder i tre andre besætninger, så i alt 1800 kreaturer, der er testet positive for virussen, nød­slagtes.

Ralf Nissen er bonde og har 30 køer der står i bindestal. Foto: Lars Salomonsen

800 køer hos landmænd i Rendsborg-Egernførde og Stormarn amter er smittet med IBR. Dansk landbrug frygter, at den luftbårne sygdom kan smitte over grænsen. Foto: Lars Salomonsen

Meget smitsom

Der er tale om en smitsom sygdom, som overføres ved berøring og gennem luften. Derfor frygter dansk landbrug sygdommen, som landet har været fri for siden 1991. Først i 2017 blev Slesvig-Holsten fri for sygdommen.

Delstaten og Tyskland er dog ikke i umiddelbar fare for at miste statussen som IBR-fri. Antallet af smittede dyr skal være langt større, før det sker.

Landmændene i både Danmark og Tyskland holdes nogenlunde skadesløse. Værdien af de foreløbig 1600 slagtede dyr erstattes af en særlig sygdomsfond. Det er kun kødet fra dyr med sygdommen i udbrud, der kasseres. Kødet fra dyr med virusset, der ikke har sygdommen i udbrud, kan spises. Staldene i de to amter, hvor sygdommen er konstateret, desinficeres, og nabogårde tjekkes for sygdommen.

Fakta

  • IBR skyldes herpesvirus BHV-1. Det sætter sig i luftveje og kønsorganer hos kvæg.
  • Dyrene får forhøjet temperatur, de begynder at savle, samtidig med at også øjne og næse løber. Der kommer aborter og fald i ydelsen.
  • Virus spredes gennem luften og ved, at nyindkøbte smittede dyr kommer til andre besætninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar