Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Dansk jæger straffet for at skyde ulv i Tyskland

En dansk jæger skød en hunulv i den tyske delstat Brandenburg sidste år. Nu har han fået og betalt en bøde for at have nedlagt ulven.
En dansk jæger skød en hunulv i den tyske delstat Brandenburg sidste år. Nu har han fået og betalt en bøde for at have nedlagt ulven.

En dansk jæger har fået og betalt en bøde for at skyde en ulv i Tyskland. Der er tale om et firecifret beløb i euro.

Det oplyste anklagemyndigheden i Potsdam ifølge det tyske nyhedsbureau dpa tirsdag.

Danskeren skød hunulven tilbage i november. Det skete under en fællesjagt i en skov nær Bad Balzig i den østlige delstat Brandenburg.

Dansker tilstod

Jagtlederen indgav en klage over jægeren som følge af ulvens død. Tysk politi indledte efterfølgende en undersøgelse i sagen om den danske jæger.

Efterforskningen er nu blevet afsluttet. Anklagemyndigheden i Potsdam begrundede afslutningen af sagen med, at manden havde tilstået, beklaget sin handling og ikke tidligere er dømt.

Ulven er beskyttet af EU-reglerne og tysk lovgivning. Ifølge tysk lovgivning er staffen for at dræbe en vild ulv en bøde på tusindvis af euro eller op til fem års fængsel

kommentar
deling del

Skriv et svar