Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

En dansk familie under nazi-diktatur

Den kommende leder af Danevirke Museum præsenterer sin biografi om de to kunstnere Peter og Holger Hattesen, far og søn.
Den kommende leder af Danevirke Museum præsenterer sin biografi om de to kunstnere Peter og Holger Hattesen, far og søn.

Torsdag præsenterer informationsmedarbejder og den kommende leder af Danevirke Museum Lars Erik Bethge sin ny dobbeltbiografi »Rygrad«, der handler om flensborgerne Peter og Holger Hattesen.

De to mænd – far og søn – drev fra 1931 til 1993 den kendt kunsthandel Hattesen i Flensborg. Deres familiehistorie omfatter krigstraumer, forfølgelse og modstandsarbejde under nazi-diktaturet, kampen for Sydslesvigs forening med Danmark efter Anden Verdenskrig og ønsket om en dansk-tysk forsoning.

Både Peter og Holger Hattesen har desuden været kunstnere. Faderen var fotograf, sønnen var en af det 20. århundredes mest fremtrædende danske billedkunstnere i Sydslesvig.

Selvportræt af Peter Hattesen fra 1930erne og af Holger Hattesen fra 1990.
Peter Hattesen: Fiskere i Flensborg, cirka 1938.
Familien Hattesens gård på heden i Sønderjylland.
Peter Hattesen: Den paramilitære naziorganisation SA marcherer gennem Flensborg.

Andre erfaringer

Ved hjælp af de to personer tegnes et billede af det 20. århundrede i Sydslesvig, der gør det tydeligt, hvilke strømninger og erfaringer der adskiller det danske mindretal fra danskerne i dagens Danmark 100 år efter Genforeningen i 1920.

»Rygrad« præsenteres klokken 19 i Flensborghus. Det var oprindelig planlagt, at åbningen skulle have fundet sted i den tidligere købmandsbutik C. C. Petersen i Nørregade 78 i Flensborg, men den er flyttet på grund af ekstraordinært mange tilmeldinger. Arrangementet styres af radiojournalisten Werner Junge, der til dagligt leder kulturredaktionen for NDR1.

Udstilling i weekenden

Bogpræsentationen ledsages af en lille udstilling med værker af Holger Hattesen og billeder af Peter Hattesen. Hans fotografier, der ikke har været udstillet offentligt tidligere, viser blandt andet kunstneriske landskabsbilleder og portrætter fra hans fødeegn i Sønderjylland, fotografier af det traditionelle fiskerhåndværk fra 1930erne og billeder fra nazismens tid i Flensborg. Udstillingen kan ses den 22. og 23. november fra klokken 10 til 18 – som planlagt – i den tidligere købmandsbutik C. C. Petersen.

kommentar
deling del

Skriv et svar