Single Daily
af

Thomas Schumann

Dansk eller tysk i danske idrætsforeninger

De danske idrætsforeninger i Sydslesvig har problemer med sproget – alt for ofte tales der tysk på fodboldbanen eller i idrætshallerne. En mor klagede i oktober over, at der ikke blev talt dansk i hendes søns fodboldklub.

Det fik idrætsforeningernes paraplyorganisation – Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) – til at rejse en debat om sprogpolitikken i mindretallets klubber.

Det er blevet foreslået, at bruge lærere fra de danske skoler til at stå for træningen i idrætsforeningen. En stor udfordring for fodbold – og håndboldklubber er, at de ikke kan skaffe dansktalende trænere.

På sendemandsmødet – det øverste organ i SdU – den 25. marts, vil organisationen tage stilling til, hvordan de kan udbrede dansk i idrætsforeningerne.

Sydslesvigs danske Ungdomsforening:

SdU blev etableret i 1923 under navnet “Mellemslesvigske Ungdomsforeninger”. Det er en paraplyorganisation som dækker 54 foreninger med ca. 11.000 medlemmer. Foreningen driver også fritidshjem og ungdomsklubber, samt idræts – og træningshaller.

Det øverste organ er Sendemandsmødet (generalforsamling). De lægger SdU’s politiske linje.

Siden 2009 er det samlede medlemsantal i SdU’s foreninger faldet med ca. 1.000 medlemmer. 11 Foreninger er lukket i samme periode.

Langt størstedelen af SdU’s budget går til at drive institutioner og lønninger.

SdU’s sprogpolitik som vedtaget i 2004:

1.      Arbejdet i styrelse, udvalg og landsdelsorganisationer, på institutioner og på sekretariatet foregår på dansk.

2.      Al intern skriftlig kommunikation i SdU skal være på dansk. Tysksprogede henvendelser ekspederes kun undtagelsesvist.

3.      SdU forventer af sine medlemsforeninger og landsdelsorganisationernes grupperinger

  • at instruktioner foregår på dansk
  • at foreningsmeddelelser skrives på dansk
  • at deltagere i stævner, turneringer og andre arrangementer er bevidste om deres sprogbrug
  • at alle medlemsforeninger også i det daglige arbejde aktivt for at fremme det danske sprog

4.      SdU er indstillet på at støtte konkrete medlemsinitiativer, der har til formål at styrke det danske sprog i foreningerne.

Lidt over halvdelen taler dansk

En rundspørge som Flensborg Avis foretog i december viste at der i lidt over halvdelen af alle klubber bliver talt dansk, mens tysk er det foretrukne sprog i de øvrige. Det fik danske politikere til at reagere. Folketingets Sydslesvigudvalg står for at give tilskud til mindretallets foreninger – herunder også SdU.

– Når den danske regering understøtter mindretallets aktiviteter, må vi også gå ud fra, at viljen til at være dansk er til stede i mindretallet, sagde formanden for Sydslesvigudvalget Kim Andersen fra Venstre til Flensborg Avis sidst i december. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er også medlem af udvalget og i et læserbrev til Flensborg Avis gav han udtryk for, at der tales for lidt dansk i mindretallets foreninger.

Sydslesvigudvalget ydede i 2016 et driftstilskud til SdU på 4.631.314 euro – et niveau det har ligget på de sidste syv år. Udvalget yder blandt andet tilskud til “kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog.”

Foreninger er spejlbillede af samfundet

I de danske idrætsforeninger er de efterhånden vant til problematikken.

– Vi er først og fremmest en idrætsklub og vi har ingen sprogpolitik. Der bliver kun talt meget lidt dansk og det afhænger især af, om der er dansktalende trænere eller ej. Vi må tage hensyn til de medlemmer vi har, siger Ronald Weigelt, som er formand for IF Stjernen Flensborg.

– Vores forening er et spejlbillede af samfundet. Derfor er der ikke så mange der taler dansk. Folk har ikke brug for at tale sproget i dagligdagen. Derfor glemmer de det i det daglige, uddyber Ronald Weigelt. Samtidig påpeger han, at det er realistisk at have dansk som hovedsprog i idrætsforeningerne, da der stadig er foreninger, hvor det er tilfældet. I IF Stjernen Flensborg er halvdelen af bestyrelsen dansktalende.

I Flensborg Roklub forholder det sig anderledes. I den til sammenligning lille klub med blot 145 medlemmer taler de fleste dansk.

– Nye medlemmer bliver nødt til at tale dansk. Vi har meget fokus på, at det er en dansk klub og at sproget også skal afspejle det. For mig at se, bør det være et krav, at der i de danske idrætsforeninger tales dansk, siger formand for Flensborg Roklub, Nano Goosmann.
Han påpeger at mange af klubbens medlemmer er elever fra Duborg-skolen, som i forvejen har kendskab til det danske. Han kan imidlertid godt forstå, at større klubber har problemer med sproget og siger i forhold til SdU’s håndtering af udfordringen, at “man ikke skal gøre problemet større end det er.”

kommentar 2 kommentarer
deling del

2 kommentarer

Skriv et svar