Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Jan Christensen

Danmarks næste statsminister er socialdemokrat

Mens rød blok står til en historisk stor valgsejr, blev Dansk Folkeparti halveret, da et rekordstort antal danskere onsdag gik til valgurnerne for anden gang på to uger - denne gang for at sammensætte et nyt folketing.
Mens rød blok står til en historisk stor valgsejr, blev Dansk Folkeparti halveret, da et rekordstort antal danskere onsdag gik til valgurnerne for anden gang på to uger - denne gang for at sammensætte et nyt folketing.

Da valglokalerne i Danmark lukkede kl. 20 Grundlovsdag, stod det klart, at danskerne har stemt for et politisk magtskifte. Efter fire år med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen for to forskellige borgerlige regeringer viste de såkaldte exit polls – hvor man har interviewet vælgere, der allerede har afgivet deres stemme – at der er klart rødt flertal i det ny folketing.

Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen stod til at få 25,3 procent af stemmerne mod 26,3 ved valget i 2015, og selv om det var en mindre tilbagegang i forhold til 2015, stod de fire partier i rød blok til et solidt flertal i forhold til de borgerlige partier i blå blok. SF er gået frem fra 4,2 procent i 2015 til 7,4 i år, og de radikale stod ligeledes til næsten en fordobling fra 4,6 procent til 8,8 procent. Endelig ser Enhedslisten ud til at få 8,8 procent af stemmerne – et procentpoint mere end i 2015.

Mette Frederiksen har under hele valgkampen bebudet at ville stå være statsminister for en socialdemokratisk et-parti-regering, mens Lars Løkke Rasmussen forgæves har foreslået forskellige regeringsløsninger med deltagelse af Venstre og de radikale. Rød blok stod tilsammen til 90 mandater mod blå bloks 75 mandater, hvis man skal tro DRs exit poll.

I den borgerlige lejr fik Dansk Folkeparti en regulær afklapsning af vælgerne. I 2015 var partiet næststørst med 21,1 procent af stemmerne, men denne gang måtte partiet nøjes med 9,8 procent – altså mere end en halvering. Venstre gik frem fra 19,5 procent i 2015 til 20,9 ved valget grundlovsdag, men samlet vendte vælgerne ryggen til det borgerlige Danmark. De konservative fik et godt valg med 5,9 procent mod 3,4 procent i 2015, mens Liberal Alliance måtte se sig reduceret fra 7,5 procent i 2015 til 3,0 denne gang.

Partiet Stram Kurs med den kontroversielle grundlægger Rasmus Paludan i spidsen ser ud til med 1,8 procent at måtte kæmpe for at overvinde spærregrænsen, mens partiet Nye Borgerlige lå på præcis to procent. Partiets spidskandidat, Pernille Vermund, er i øvrigt opstillet i Syd- og Sønderjylland.

Kristendemokraterne, der som parti har 49 år på bagen, ser derimod ud til at opnå valg til Folketinget i denne omgang for første gang siden 2005.. Partiet valgte i begyndelsen af valgkampen at skifte formand og dermed spidskandidat, da den kun 26-årige  Isabella Arendt tog over efter stig Grenov, og  opbakningen steg i løbet af de fire ugers valgkampKristendemokraterne  ser ud til at nå op på 2,3 procent.

Mandatfordelingen giver ifølge prognosen rød blok 90 mandater, uden at de fire nordatlantiske mandater er talt med. For tiden støtter alle fire den røde blok, men de seneste meningsmålinger tyder på, at et af mandaterne på Færøerne er borgerligt.

S står til 45 mandater, og i rød blok står SF til 13 mandater, både Enhedslisten og de radikale står til 16  mandater. Det giver helt præcist 90 mandater, hvilket er ensbetydende med et flertal.

I blå blok er Venstre størst med 37 mandater, men selv om man tager resten af den hidtidige borgerlige kerne med, Dansk Folkeparti (18), de konservative (11) og Liberal Alliance (5), når man kun op på 71 mandater.

Mandatfordeling ifølge TV2

  • Socialdemokratiet: 46
  • Venstre: 37
  • Dansk Folkeparti: 18
  • Radikale Venstre: 15
  • SF: 15
  • Enhedslisten: 14
  • Konservative: 11
  • Liberal Alliance: 5
  • Alternativet: 5
  • Nye Borgerlige: 5
  • Kristendemokraterne: 4
  • Stram Kurs: 0
  • Partiet Klaus Riskær Pedersen: 0

Mandatfordeling ifølge DR-måling

  • Socialdemokratiet: 45
  • Venstre: 37
  • Dansk Folkeparti: 18
  • Enhedslisten: 16
  • Radikale: 16
  • SF: 13
  • Konservative: 11
  • Alternativet: 6
  • Liberal Alliance: 5
  • Kristendemokraterne: 4
  • Nye Borgerlige: 4
  • Stram Kurs: 0
  • Partiet Klaus Riskær Pedersen: 0

Kilde: TV2, DR, Ritzau

kommentar
deling del

Skriv et svar