Single Daily
af

Jens Nygaard

Danmark indførte midlertidig grænsekontrol for tre år siden

Tre år efter indførelsen af den såkaldte midlertidige grænsekontrol er der både på den danske og den 
tyske side af grænselandet enighed: Borgmestre og andre vil gerne have den afskaffet.
Tre år efter indførelsen af den såkaldte midlertidige grænsekontrol er der både på den danske og den 
tyske side af grænselandet enighed: Borgmestre og andre vil gerne have den afskaffet.

I dag er der en lille fødselsdag i det dansk-tyske grænseland, som fejres af nogen og ikke af andre. Det er nemlig tre år siden, Danmark indførte en stikprøvevis grænsekontrol af personer, som rejser ind i landet.

Der har hele tiden fra landspolitisk hold været lagt væk på, at der er tale om en foreløbig forholdsregel. Men ikke desto mindre er kontrollen løbende blevet forlænget – og nu er der ingen, der tror på, at dette faktum ændres foreløbig.

– Det bliver nok først efter et dansk folketingsvalg, at vi kan regne med, at der sker ændringer, siger borgmesteren i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S).

Han er lige som øvrige borgmestre og fremtrædende repræsentanter for mindretallene, som Flensborg Avis har talt med, af den holdning, at kontrollen – som den udøves for tiden – ikke er til den store gene i dagligdagen.

– Et af problemerne er, at vi vænner os til, at sådan er det. Og det er ikke godt, siger han.

Borgmestrene og mindretalsfolkene mener nemlig, at det er den forkerte vej at gå.

– Vi skaber en barriere i stedet for at bryde den ned. Og det er vel at mærke en barriere, der er blevet stærkere med tiden. Vi kan udrette mere sammen, men det er desværre ikke den vej, det går lige nu, siger Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD).

– Jeg kan mærke en tendens til, at vi går forskellige veje i stedet for en fælles vej – og for at styrke grænselandet skal vi i stedet lave langt mere sammen, tilføjer hun.

Det med barrierne er en tendens, som borgmesteren i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (V), også har noteret sig.

– Der er stærke kræfter i Danmark, som arbejder for at indføre fuld grænsekontrol. Hvis det bliver tilfældet, og eksempelvis de mange tusinde lastbiler, som rejser ud af landet, også skal kontrolleres, så bliver det endnu mere problematisk, siger han.

Thomas Andresen har hæftet sig ved, at ressourcer som bekendt kun kan bruges en enkelt gang, og at det ofte er de samme folk i Danmark, der ønsker fuld grænsekontrol og samtidig kritiserer, at politiet er for længe om at behandle andre sager. Som for eksempel butikstyverier.

Flere af de adspurgte gør opmærksom på, at det gælder om at fjerne barriererne for at kunne gøre det dansk-tyske grænseland til en bedre spiller, som så også vil kunne generere flere arbejdspladser.

– Noget af det sværeste at overvinde er barriererne inde i folks hoveder. Og i forhold til den opgave er grænsekontrollen også kontraproduktiv, siger Flemming Meyer, der er formand for Sydslesvigsk Vælgerforening.

kommentar
deling del

Skriv et svar