Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Danmark er verdens næstlykkeligste land

Kun finnerne er lykkeligere end danskerne, viser den årlige rapport med titlen »World Happiness Report«. Tyskland er et godt stykke nede på listen.
Kun finnerne er lykkeligere end danskerne, viser den årlige rapport med titlen »World Happiness Report«. Tyskland er et godt stykke nede på listen.

Det er fortsat ikke helt lykkedes for Danmark at generobre titlen som verdens lykkeligste land.

Danmark rykker dog en enkelt plads op på den årlige liste og kan nu bryste sig af at være det næstlykkeligste land i verden. Det viser rapporten med titlen »World Happiness Report«.

Danmark overhaler Norge, der sidste år lå nummer to, mens Finland for andet år i træk tager førstepladsen. Man skal tilbage til 2016 for at finde den seneste rapport, hvor Danmark lå i top. Norge var verdens lykkeligste i 2017.

Rapporten er udgivet af Sustainable Development Solutions Network.
Det globale initiativ blev lanceret af FN i 2012, og det har til formål at promovere lighed og tillid.

Årets opgørelse er baseret på spørgeskemaer, der er indsamlet mellem 2016 og 2018.
Her er folk blevet bedt om at svare, hvor godt deres liv er på en skala fra 0 til 10 – 0 står for det værst tænkelige liv, mens 10 står for det bedst tænkelige liv.

For Danmark lyder den gennemsnitlige score på 7,600. For Finland, der topper listen, lyder gennemsnittet på 7,769.

De mest lykkelige:

Her er top ti over de lykkeligste lande i verden (placering i 2018):
1: Finland (1).
2: Danmark (3).
3: Norge (2).
4: Island (4).
5: Holland (6).
6: Schweiz (5).
7: Sverige (9).
8: New Zealand (8).
9: Canada (7).
10: Østrig (12).
Her ses de største vesteuropæiske landes placering på listen:
17: Tyskland.
15: Storbritannien.
24: Frankrig.
30: Spanien.
36: Italien.

De mindst lykkelige:

Her er de ti mindst lykkelige lande ifølge rapporten:
146: Zimbabwe.
147: Haiti.
148: Botswana.
149: Syrien.
150: Malawi.
151: Yemen.
152: Rwanda.
153: Tanzania.
154: Afghanistan.
155: Den Centralafrikanske Republik.
156: Sydsudan.

Kilder: World Happiness Report 2019 og World Happiness Report 2018.

kommentar
deling del

Skriv et svar