Single Daily
af

Jens Nygaard

Danmark anklages for at handle i modstrid med 1955-erklæringer

Sozialdienst inden for det tyske mindretal i Danmark kan ikke længere få offentligt tilskud til frivillige, fordi aktiviteterne og hjemmesiden er på tysk. Sagen er bragt videre til den danske statsminister.
Sozialdienst inden for det tyske mindretal i Danmark kan ikke længere få offentligt tilskud til frivillige, fordi aktiviteterne og hjemmesiden er på tysk. Sagen er bragt videre til den danske statsminister.

Aabenraa. 2020 er 100 år efter Genforeningen, og markeringen i løbet af året drejer sig i høj grad om at fejre vore dages gode forhold mellem flertal og mindretal på begge sider af grænsen.

Men nu er der en skurrende sag, som viser noget om, at alt måske ikke er så lyserødt endda. Det tyske mindretal i Sønderjylland mener nemlig, at den danske Socialstyrelse har handlet i modstrid med København-Bonn-erklæringerne fra 1955, som er en slags grundlov for forholdene mellem dansk og tysk i grænselandet.

– Af erklæringerne fremgår det, at dansk og tysk skal behandles lige, og at ståstedet ikke må efterprøves. Men det var præcis, hvad Socialstyrelsen gjorde, da den sagde nej til fortsat at støtte vores Sozialdienst. Der sker på den måde en opdeling mellem »dem« og »os« i grænselandet, siger Gösta Toft, der er formand for hjemme­tyskernes Sozialdienst.

Det er en bred organisation, der står for en lang række aktiviteter og sociale initiativer. Det sker i høj grad med hjælp fra frivillige, og det var disse frivilliges arbejde, der tidligere blev støttet med 350.000 kroner om året. På linje med, at der i stort set hver eneste dansk kommune er et sådant frivilligcenter.

De bliver fortsat støttet, men hjemmetyskerne fik at vide fra Socialstyrelsen, at man ikke længere ville få denne støtte. Begrundelsen var, at tilbuddet ikke henvendte sig »bredt nok«, at det var målrettet til det ­tyske mindretal, og at aktiviteterne og hjemmesiden var på tysk.

– Jeg blev helt paf, da jeg fik beskeden, for sådan er det jo med mindretal og i et grænseland. Alle er velkomne til at deltage i vores aktiviteter – men selvfølgelig foregår det på tysk, siger Gösta Toft om den efterhånden halvandet år gamle sag.

Hans tanke var i første omgang, at der nok var nogle embedsmænd, der ikke vidste ret meget om mindretal, grænseland, 1955-erklæringerne og de to konventioner fra Europarådet, som Danmark har underskrevet.

Der blev rettet henvendelse til både den danske socialminister og kulturministeren, sagen har været oppe i mindretallets kontaktudvalg, og forskellige danske politikere har prøvet at gøre noget – blandt andet formanden for Sydslesvigudvalget, Christian Juhl (EL). Men det har ikke hjulpet. Mindretallet får stadig at vide, at tilbuddet ikke er »bredt nok«.

– Det er skuffende, at sådan noget kan ske her i 2020, siger Gösta Toft.

Han kan se, at den radikale Nils Sjøberg har rejst spørgsmålet over for den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og han håber, at hun måske kan bryde dødvandet.

Sozialdienst har også talt med de eksperter, der evaluerer Danmarks opfyldelse af de to konventioner fra Europarådet. En landerapport om Danmark er lige på trapperne, og hjemmetyskerne forventer, at Danmark her vil få en påtale om de manglende penge til de frivillige.

kommentar
deling del

Skriv et svar