Single Daily
af

Deutsche Presse-Agentur GmbH

Daniel Günther vil gerne fortsætte koalition efter landdagsvalg

Ministerpræsident Daniel Günther fra CDU håber koalitionen med FDP og De Grønne også kan fortsætte efter det kommende landdagsvalg. Ambitioner om en karriere i forbundspolitik har han efter eget udsagn fortsat ikke.
Ministerpræsident Daniel Günther fra CDU håber koalitionen med FDP og De Grønne også kan fortsætte efter det kommende landdagsvalg. Ambitioner om en karriere i forbundspolitik har han efter eget udsagn fortsat ikke.

Kiel. Ministerpräsident Daniel Günther, CDU, satser på, at Jamaica-koalitionen også består efter landdagsvalget i Slesvig-Holsten i foråret 2022. Han kan sagtens forestille sig en yderligere valgperiode med koalitionen mellem CDU, FDP og De Grønne, der har regeret Slesvig-Holsten siden sommeren 2017.
– Jeg tror, den konstellation virkelig nyder bred, folkelig opbakning, forklarer Daniel Günther.

Bliver i Slesvig-Holsten

Ambitioner om an karriere i forbundspolitikken har den 46-årige efter eget udsagn fortsat ikke.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke er interesseret i andet end at være ministerpræsident i Slesvig-Holsten. Hvis mit parti ønsker det, stiller jeg jeg op som spidskandidat igen i 2022. Andre spørgsmål beskæftiger jeg mig slet ikke med på nuværende tidspunkt, siger Daniel Günther.
Han ser helt roligt på De Grønnes gode resultater i meningsmålingerne.

Perfekt partnerskab

– Det betragter jeg aldeles afslappet. Jeg har på fornemmelsen, at alle tre partnere i koalitionen glæder sig over samarbejdet og gerne vil føre det til en succesrig afslutning. Hvis jeg betragter de kommende års udfordringer, er det virkelig et perfekt partnerskab, mener Daniel Günther.
Oppositionens leder, SPD’s gruppeformand, Ralf Stegner, er kampklar allerede godt to år før landdagsvalget.
– Det handler ikke om gode meningsmålinger, men om kompetence siger han til dpa. Frem mod valget skal SPD arbejde med sin egen evne til at regere. SPD skal bestræbe sig på at blive opfattet som et alternativ, understreger Ralf Stegner.

Kritik fra SPD

Partiet skal lægge en mere social kurs.
– Vi skal ikke have stemplet som det mest erhvervsvenlige forbundsland, men reelt være det familievenligste, tror Stegner.
Koalitionen opfatter han i stigende grad som et debatforum. I takt med de øgede, økonomiske udfordringer bliver konflikterne mellem partierne efter hans opfattelse stadig tydeligere.
– En regering skal handle i fællesskab og ikke rose sin egen tolerance af delte meninger, understreger Ralf Stegner.

Sker for lidt

Han ser koalitionens pr-arbejde som dens største styrke.
– Reelt foretager de sig kun lidt. Når de gør noget rigtigt er det, er det ofte, fordi de med forsinkelse overtager ting, vi har krævet, mener Stegner.

kommentar
deling del

Skriv et svar