Single Daily
af

Trine Flamming

Dårlig start for Tysklands regering

Knap en måned efter den tog hul på arbejdet, får den tyske regering, den såkaldt »store koalition« (große Koalition), dårlige karakterer fra et stort flertal af befolkningen.

Det skriver nyhedsbureauet dpa, som henviser til ZDF’s »Politbarometer«, der blev offentliggjort fredag.

Her vurderer 77 procent af de adspurgte regeringens start negativt, mens kun 17 procent synes, at »GroKo« er begyndt godt. Halvdelen af de adspurgte (50 procent) forventer også fremover et overvejende dårligt samarbejde mellem CDU, CSU og SPD. 43 procent er dog optimistisk.

Desuden tvivler ca. en tredjedel (30 procent) på, at den store koalition holder perioden ud – det næste forbundsdagsvalg skal efter planen finde sted i 2021.
58 procent savner lederskab hos forbundskansler Angela Merkel, heraf er 47 procent fra Merkels egne rækker, nemlig CDU/CSU-vælgere.

Også den forudgående regering, som også var en stor koalition, fik dårlig kritik efter sin start, men ikke så dårlig, som det er tilfældet nu. I januar 2014 syntes 29 procent således, at regeringen havde haft en god start, mens 62 procent syntes, den havde været dårlig.

I en ny undersøgelse tvivler næsten en tredjedel på, at den nuværende regeringen holder valgperioden ud. (Arkivfoto: dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar