Single Daily
af

Olga Öhler

Cyklister i Flensborg deler frustrationer på nettet

Der er plads til forbedring for cyklisternes forhold. Internetsiden »bikelog-flensburg« giver cyklister mulighed for at dele klager over problematiske steder og komme med ideer til forbedringer for cykeltrafikken i Flensborg
Der er plads til forbedring for cyklisternes forhold. Internetsiden »bikelog-flensburg« giver cyklister mulighed for at dele klager over problematiske steder og komme med ideer til forbedringer for cykeltrafikken i Flensborg

Antallet af cyklister i Flensborg er stigende, og der er også et stærkt stigende antal af cykeluheld i byen.

Internetsiden Bikelog-Flensburg giver et præcist overblik over steder i Flensborgs cykeltrafik, der trænger til forbedringer. Tim Meyer Kröger oprettede i 2015 Bikelog-Flensburg og gjorde det dermed muligt for cyklister at dokumentere problemer i Flensborgs cykeltrafik:

– Jeg er opvokset i Holland og ved, hvor god infrastrukturen for cyklister kan være. Jeg savnede en konstruktiv tilgang til cykeltrafikken og besluttede mig for at oprette siden, da den giver god mulighed for at give et faktabaseret overblik over situationen i Flensborg, siger Tim Meyer Kröger.

Læs også: Flensborg topper opgørelse over cykelulykker

Han håber, at man med små forandringer, der ofte kan laves for få penge kan forandre cykeltrafikken på en positiv måde.

Cyklisterne virker altså til at være mest utilfreds med cykelstier, der er planlagt på en dårlig måde – som her ned ved Skibbroen i Flensborg.(Foto: Lars Salomonsen)

Cyklisterne virker altså til at være mest utilfreds med cykelstier, der er planlagt på en dårlig måde – som her ned ved Skibbroen i Flensborg.(Foto: Lars Salomonsen)

Internetsiden viser et kort over Flensborg samt de steder, folk har beskrevet som problematiske. Enhver, der har oplevet problemer på cykelturen, kan kommentere et udvalgt sted på kortet og forklare det specifikke problem.

En melding med en kommentar, der har en nøjagtig forklaring samt billede giver mest mening, da det så er muligt at se, hvad problemet er.

– Jeg kontrollerer meldingerne, der kommer og tjekker, om de er rigtige, tilføjer Tim Meyer Krøger

Meldingerne, der går ind på siden, bliver samlet, og alle dem, der besøger siden kan se de indkomne kommentarer.

– Jeg står i kontakt med Alexandra Schütte, der er cykelansvarlig for Flensborg by. Bikelog bliver altså virkelig brugt til at forandre noget konstruktivt i Flensborgs cykeltrafik, siger Tim Meyer Kröger

Indtil nu er der indkommet 146 kommentarer på Bikelog-Flensburg kortet, der beskriver cyklisternes vanskeligheder i trafikken.

Kommentarerne er delt op i forskellige kategorier – alt efter hvilke problemstillinger, der bliver rejst – deriblandt ikke kategoriserede problemer, lysskryds, interaktion med biler, interaktion med fodgænger, undergrund, vejenes forløb og kategorien ros. Alt efter, hvilken kategori man som bruger klikker på, får man et overblik over individuelle problemer under den valgte kategori.

Den kategori, der bliver nævnt hyppigst er vejenes forløb (28 procent af alle kommentarer stammer fra denne kategori). Cyklisterne virker altså til at være mest utilfreds med cykelstier, der er planlagt på en dårlig måde.

Læs også: Slalomkonkurrence på Flensborgs cykelstier

Under kategorien med navnet ros, kan man finde forholdsvis få kommentarer(to procent).

Dog virker det også til, at der er folk, der er tilfredse med nogle forandringer, der er blevet foretaget for cyklisterne

God løsning! Nu er det endeligt sjovt at køre ned af Fördestr. i retningen af byen. Bilisterne kan igennem den optegnede cykelsti se, at også cyklister må køre her. Tak for det!, lyder en af kommentarerne på hjemmesiden.

kommentar
deling del

Skriv et svar